Borgermøde om lokalplanen for kolonihaver og havehuse på Nyborg Voldanlæg

Borgermøde om lokalplanen for kolonihaver og havehuse på Nyborg Voldanlæg

Nyborg Kommune inviterer til digitalt borgermøde mandag 10. maj 2021 kl. 19 omkring lokalplan for kolonihaver og havehuse på Nyborg Voldanlæg.

På mødet vil Slots- og Kulturstyrelsen og Nyborg Kommune gennemgå indholdet i lokalplanen, og der vil blive mulighed for at stille spørgsmål.

Forslag til lokalplan nr. 303 omfatter Nyborg Voldanlæg ved Glacisstien og Sygehusgraven. Med planforslaget ønsker Nyborg Kommune at sikre og tydeliggøre Nyborg Voldanlæg nord og vest for Nyborg Slot, så det fredede fortidsminde bevares, og den vigtige kulturarv ikke går tabt. 

Samtidig ønsker kommunen at bevare kolonihaverne på volden som en del af Nyborgs kulturelle arv samt at sikre, at voldområdet fortsat indgår i byens grønne areal som en væsentlig del af byens rekreative ressource med respekt for natur og miljø. Der er til lokalplanen udarbejdet miljørapport, der beskriver og sammenfatter lokalplanens miljøpåvirkninger og redegør for afværgetiltag.

Fra onsdag 5. maj kan du læse hele lokalplanen her (link vil være aktivt fra 5. maj)

Deltag i borgermødet og få svar på dine spørgsmål

Du kan følge borgermødet på Nyborg Kommunes Facebookside eller her på vores hjemmeside – se efter link på forsiden af hjemmesiden på selve dagen.

Gå til Nyborg Kommunes Facebookside her

Se borgermødet live her på hjemmesiden 10. maj 2021

Hvis du allerede har spørgsmål, kan du sende dem på e-mail til teknik-miljoeafdelingen@nyborg.dk.

 

Se den originale nyhed fra Nyborg Kommune

Læs nyheder fra kommunerne

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen