Opgaverne og aktiviteterne heri spænder bredt, og det er således hensigten, at Leverandøren skal bistå Københavns Kommune med meget forskelligartede typer af opgaver i relation til mad- og måltidsområdet på tværs af kommunens forvaltninger og forskellige målgrupper. Det overordnede formål med denne aftale er at udvikle, fastholde og forankre en høj kvalitet af maden og måltiderne i Københavns Kommunes enheder, og løbende arbejde med at indfri kommunens ambitioner på mad- og måltidsområdet. Den primære indsats er rådgivning og opkvalificering til både køkkenmedarbejdere og andre faggrupper, som arbejder med mad og måltider i kommunens enheder. Rådgivnings- og opkvalificeringsindsatsen, samt de øvrige indsatsområder i denne aftale, udgør den primære indsats til at omsætte Københavns Kommunes målsætninger på mad- og måltidsområdet, til handling i kommunens enheder.
Materialet er tilgængeligt på udbudsportalen Mercell via nedenstående link.
Det bemærkes, at ovenstående tidsfrister kan være ændret grundet tidsfristsforlængelser. Eventuel opdatering af tidsplan sker kun i Mercell.