I 2014 koblede Ordregiver sig på Statens aftale om betalingsformidlingsydelser via Offentligt BetalingsSystem (OBS) og overgik i den forbindelse til fuld udvidet anvendelse af OBS.
Al Ordregivers betalingsformidling foregår derfor direkte via Statens leverandør af betalingsformidlingstjenester: Danske Bank A/S.
Betalingsformidlingsydelser er således ikke omfattet af nærværende udbud. Men Statens aftale om betalingsformidlingsydelser indeholder ikke en kreditfacilitet for Regionerne og Kommunerne.
Den af Ordregiver udbudte Kontrakt på en Kassekredit skal derfor også omfatte en facilitet, der sikrer daglige automatiske overførsler mellem Leverandøren af Kassekreditten og Ordregivers topkonto i OBS hos Danske Bank, således at OBS topkontoen daglig udlignes (clearing), jf., Kravspecifikationen i bilag A.
Derudover skal Ordregiver via tilbudsgivers netbank selv kunne foretage overførsler til og fra kassekreditkontoen, hvorfor Kontraktens ligeledes skal omfatte en netbanksfacilitet.
Repo og andre kreditfaciliteter er ikke omfattet af nærværende udbud.
Materialet er tilgængeligt på udbudsportalen Mercell via nedenstående link.
Det bemærkes, at ovenstående tidsfrister kan være ændret grundet tidsfristsforlængelser. Eventuel opdatering af tidsplan sker kun på Mercell.