Søren Kierkegaards gravsted skal restaureres efter store donationer

I mere end 165 år har filosoffen ligget begravet på Assistens Kirkegård. Nu skal gravstedet restaureres efter Kierkegaards egne forskrifter.

På Assistens Kirkegård på Nørrebro ligger en af historiens mest berømte og beundrede forfattere begravet. Søren Kierkegaard (født i 1813) har siden sin død i 1855 ligget begravet på familiegravstedet, der blev overtaget af Københavns Kommune i 1937. Gravstedet er løbende blevet istandsat, men aldrig så gennemgribende, som når Nationalmuseets bevaringsafdeling går i gang d. 1. marts.

– Jeg bor selv lige i nærheden af Assistens Kirkegård, og jeg går derfor mange ture, hvor jeg nyder roen, naturen og de mange historiske gravsteder. Kierkegaards gravsted er et vigtigt stykke dansk kulturarv, og derfor er jeg rigtig glad for, at vi med hjælp fra fonde nu kan restaurere gravstedet, siger teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen (EL).

Kierkegaards gravsted er af Nationalmuseet udpeget til at have højeste bevaringsprioritet. Gravstedet besøges hvert år af mange tusinde mennesker fra ind- og udland, og det er der en god grund til, hvis man spørger professor og Kierkegaard-forsker Niels Jørgen Cappelørn.

– Der er noget næsten fortryllende ved Kierkegaard. Noget forunderligt. Han havde en fabelagtig evne til at leve sig ind i menneskelivet, og når man læser ham, får man fornemmelsen af, at han har kendt én. Man bliver simpelthen draget af ham, siger Niels Jørgen Cappelørn.

Allerede inden sin død havde Søren Kierkegaard gjort sig klart, hvordan han ønskede sig, at hans gravsted skulle se ud. I hans optegnelser står blandt andet, at gitteret omkring gravstedet skal gøres ”smukt i stand”, og så skal en af marmortavlerne bære Kierkegaards navn og et vers af Brorson. Kierkegaards ønsker er hidtil blevet efterkommet, og sådan bliver det ved med at være. Det glæder Niels Jørgen Cappelørn.

– På Kierkegaards tid var gravstenene pompøse og prangende. Kierkegaard gik en helt anden vej. Han havde en stærk bevidsthed om, hvordan gravmælet skulle se ud. Enkelt, skarpt og med græs og orangerøde roser. Vi har en pligt til at efterkomme ønskerne fra en af vores største tænkere, som selv den dag i dag er absolut aktuel og stadig bliver oversat til nye sprog, siger Niels Jørgen Cappelørn.

Restaureringen, der nu går i gang, er mulig, fordi Augustinus Fonden har doneret 200.000 kr., mens A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal har doneret 280.000 kr. I alt er der doneret 480.000 kr. til restaureringen. Teknik- og Miljøudvalget i Københavns Kommune sagde tilbage i efteråret ja tak til at modtage pengene.

– Vi er enormt taknemmelige for, at de to fonde har valgt at donere penge til restaureringen. Med deres hjælp kan vi nu sikre at gravstedet også for fremtiden vil være et smukt og besøgsværdigt sted på Assistens Kirkegård, siger teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen.

Restaureringsarbejdet bliver udført af Nationalmuseets bevaringsafdeling. Arbejdet forventes færdigt d. 1. juli 2021.

 

Se den originale nyhed fra Københavns Kommune

Læs nyheder fra kommunerne

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen