Som et led i bestræbelserne på at efterleve dén målsætning åbnede i oktober måned 2021 en spritny delezone på Vermlandsgade genbrugsstation. Her er det muligt at bytte ting samt henstille ting til direkte genbrug.
Som et led i konceptet opstilles der et par ”flex-containere”, hvor indsamling til direkte genbrug af en række nye fraktioner skal testes. Det kunne for eksempel være brugte madrasser, specifikke møbler eller træ-emner, billedrammer eller tekstiler. Kun fantasien sætter grænser.
Københavns Kommune efterspørger partnere, der vil være med til at teste indsamling og direkte genbrug af nye fraktioner fra flex-området på Vermlandsgade genbrugsstation i hjertet af København. Målgruppen for dette call for partners inkluderer (men er ikke begrænset til):
- Socio-økonomiske virksomheder
- Iværksættere
- startups
- Kunstnere
- Designere
Interesseret?
Har du en idé til en indsamlingstest? Eller repræsenterer du en virksomhed/organisation på udkig efter en specifikke ressource-strøm til genbrug, som ikke er tilgængelig på nuværende tidspunkt grundet manglende sortering?
Hvis du er interesseret, så beskriv venligst din idé samt en kort beskrivelse af din eventuelle rolle i et partnerskab. Københavns Kommune modtager forslag løbende i hele 2022. Derudover har du mulighed for at deltage i en guided rundvisning på Vermlandsgade genbrugsstation og diskutere dine idéer med os:
- d. 22. Marts kl. 11
- d. 21 april kl. 16.30
Kontakt os for tilmelding.
Du kan kontakt os her.
Der vil blive indgået en skriftlig samarbejdsaftale imellem de involverede partier. Som partner skal du være villig til at medfinansiere dele af udviklingsaktiviteterne (f.eks. via mandetimer eller brug af udstyr).
Projektresultater fra partnerskabet skal løbende offentliggøres.