To nye dagligvarebutikker åbner i Greve

To nye dagligvarebutikker åbner i Greve

Greve Kommune har givet grønt lys til opførelse af dagligvarebutikker i Tune og ved Greve Landsby.

Borgerne i Tune og Greve Landsby kan se frem til bedre indkøbsmuligheder i nærområdet. Det står klart efter to nye lokalplaner, der giver tilladelse til at bygge i områderne, er blevet godkendt af Greve Kommune. Dermed kan byggeriet nu gå i gang.

Butikken i Tune kommer til at ligge på hjørnet af Lundevej 3 og Tune Parkvej, mens butikken øst for Greve Landsby bliver placeret på ejendommen ved Greve Centervej 88-90.

“Hverdagen bliver nemmere, når man har gode indkøbsmuligheder tæt på hjemmet. Derfor er jeg glad for, at vi nu kan give borgerne i Tune og Greve Landsby en ny dagligvarebutik”, siger formand for Plan- og Udviklingsudvalget, Marc Genning (V).

Butikken ved Greve Landsby bliver en REMA 1000. Det er endnu ikke besluttet, hvilken dagligvarebutik der bliver bygget i Tune. 

Se den originale nyhed fra Greve Kommune

Læs nyheder fra kommunerne

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top