Tjørnelygrunden bliver til attraktive nye hjem

Nogenlunde sådan forestiller den nye ejer sig, at nabolaget Solviften kommer til at se ud. Illustration Tranberg Arkitekter

Tjørnelygrunden bliver til attraktive nye hjem

Byrådet har nu besluttet, hvem der skal bygge et helt nyt nabolag på den tidligere Tjørnelygrund.

Tjørnelygrunden er blevet købt af investoren Bonava, der er kendt for at udvikle og bygge boligområder.

Bonava vil bygge rækkehuse i to plan og etageejendomme i forskellige højder. I alt bliver der omkring 260 nye boliger – nogle bliver ejerboliger andre bliver privat udlejning. Desuden planlægger investoren at anlægge en dagligvarebutik i det nye nabolag, som får navnet Solviften.

Borgmester Pernille Beckmann ser frem til, at området igen bliver en aktiv del af kommunen. “For mig er det vigtigt, at vi nu skaber plads til at flere mennesker kan blive en del af det gode liv her i Greve. Bonavas planer vil betyde, at vi kan byde velkommen til børn og voksne i to-tre hundrede nye boliger,” siger hun.

“Nærheden til god infrastruktur, skoler, daginstitutioner og indkøb er afgørende for især børnefamiliernes valg af bolig,” fortæller administrerende direktør i Bonava, Torben Modvig:

“I Solviften skaber vi et varieret boligområde med rækkehuse og lejligheder, der lever op til netop disse krav.

Arbejdet på Tjørnelygrunden begynder nu, og de første boliger bliver sat til salg i løbet af foråret 2019.  

 

Se den originale nyhed fra Greve Kommune

Læs nyheder fra kommunerne

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top