Ny kommunal chef har fokus på sikker drift og økonomi

Tina Malling Kiær skal blandt andet sørge for at kommunen og foreningerne samarbejder godt.

Ny kommunal chef har fokus på sikker drift og økonomi

Borgerservicechef Tina Malling Kiær avancerer og bliver ny chef for Center for Politik, Organisation og Borgerbetjening.

Tina Malling Kiær bliver ny chef for Greve Kommunes Center for Politik, Organisation og Borgerbetjening.

Centret er arbejdsplads for 225 medarbejdere, som dækker alt fra stabsfunktioner og it-systemer, til Borgerservice på rådhuset alle kommunens biblioteker, museer, musikskolen og idrætsanlæg.

 
Tidligere borgerservicechef

Tina Malling Kiær har hidtil været borgerservicechef i Greve Kommune, og hun er kendt i byrådet, på rådhuset og i kommunens kultur- og fritidsliv for at sætte effektiv drift og godt humør højt.

“For mig er det vigtigt, at vi har styr på vores drift og økonomi. Vi skal løse vores opgaver effektivt og med fokus på, at borgere og politikere oplever, at vi bruger deres skattekroner prioriteret og klogt. Og så skal der også være højt til loftet, så man både kan afprøve gode ideer, ” siger Tina Malling Kiær.

I spidsen for samarbejde

Kommunaldirektør Claus Thykjær glæder sig over, at Tina Malling Kiær har søgt og fået stillingen.

“Jeg er overbevist om at Tina Malling Kiær kan stå i spidsen for et givende samspil mellem kommune og borgere, mellem kommune og foreninger og mellem rådhus og politikere,” siger han.

Stillingen som chef for Center for Politik, Organisation og Borgerbetjening har været ubesat i et halvt år. Tina Malling Kiær blev valgt blandet 49 kvalificerede  ansøgere, og hun kommer fra en stilling på rådhuset, tiltræder hun øjeblikkeligt.
 
Administrationen i Greve Kommune er fordelt på syv centre: Center for Børn & Familie, Center for Dagtilbud & Skoler, Center for Job & Socialservice, Center for Sundhed & Pleje, Center for Teknik & Miljø, Center for Økonomi og så det nye Center for Politik, Organisation og Borgerbetjening.

Se den originale nyhed fra Greve Kommune

Læs nyheder fra kommunerne

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top