Mere skov skal sikre grundvandet

Greve Skov er en af de to skove, der udvides i Greve Kommune. Billedet viser Greve Skov set fra krydset Greve Landevej/Tune Landevej.

Mere skov skal sikre grundvandet

Tune Skov og Greve Skov bliver udvidet til glæde for planter, dyr og mennesker.

Tune Skov og Greve Skov skal udvides betragteligt, og samtidig skal en større del af skovene være urørt naturskov. Det besluttede byrådet i mandags.

Sikkert drikkevand
De større skove vil sikre grundvandet, som løber under skovene, og de vigtige drikkevandsboringer som ligger i områderne.

“Der er ikke ret mange steder i verden, hvor man trygt kan drikke vandet fra vandhanen, som man kan her i kommunen, og sådan skal det helst forblive med at være. Derfor har vi besluttet at der skal opkøbes mere jord til skov, så vores drikkevand forbliver rent”, siger Mortan Martinsson, formand for Teknik- og Miljøudvalget.

Kronhjorte i Tune Skov
Skovene er levested for mange forskellige planter og dyr, og med udvidelsen bliver der plads til endnu mere biodiversitet. Skovene binder samtidig CO2, og ikke mindst er de yndede udflugtsmål for de mange mennesker.

“Tune Skov er nu så stor, at man både kan møde kronhjorte og dådyr. Den er bestemt en tur værd”, siger Mortan Martinsson.

Fakta om skovene i Greve Kommune
Tune Skov er nu 240 hektar stor og bliver udvidet med 42 hektar. Greve Skov er 205 hektar stor og bliver udvidet med 13 hektar.

Opkøb af jord og udvidelse af skovene sker i samarbejde med Naturstyrelsen, I/S Vandsamarbejdet Greve og HOFOR Vand København A/S.

Læs mere om de to skove i disse pjecer fra Naturstyrelsen:
Greve Skov (pdf)
Tune Skov (pdf)

Se den originale nyhed fra Greve Kommune

Læs nyheder fra kommunerne

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top