Ledige skal igen søge job
Fra den 27. maj skal ledige igen søge job og deltage i samtaler med jobcentret.
Hvis du er ledig, skal du være opmærksom på, at der fra 27. maj 2020 er genindført krav om, at du skal søge job og deltage i samtaler med jobcentret for at få din ydelse.
Som følge af COVID-19 har dette krav været sat på pause, men nu er det tid til, at du igen skal holde ekstra godt øje med, om der kommer indkaldelser til samtale med jobcentret i din e-Boks.
Indtil videre vil samtaler med jobcentret dog være telefoniske eller digitale. Til gengæld er der igen mulighed for, at du kan komme i praktik eller løntilskud med fysisk fremmøde i private virksomheder.