Her er adresserne som kan blive ramt

krise_top

Her er adresserne som kan blive ramt

Greve Kommune forbereder sig på at vandet kan stige i Køge Bugt. Her kan du læse den nyeste opdatering om indsatsen.

Nyeste prognose fra DMI varsler, at vandstanden vil stige med 1,3-1,8 meter og være højst kl. 18.30. Følg selv prognoserne her: http://www.dmi.dk/vejr/services/varsler

Telefonerne er åbne

Greve Kommune holder telefonerne åbne for henvendelser vedrørende den forhøjede vandstand hele eftermiddagen og aftenen, så berørte borgere kan få råd og vejledning. Telefonnummer 43 97 97 97 – dog gælder den ekstra åbningstid kun henvendelser vedrørende vand.

Greve Kommune kontakter de ejendomme, som risikere at blive oversvømmet. De får også tilbud om at de må hente sandsække. Hvis borgerne er ældre eller sårbare vil ekstra hjemmehjælpere være på arbejde og sørge for, at deres pårørende bliver kontaktet, og at ingen af dem lider overlast.

Nødindkvartering i nat
I nat kan Greve Kommune tilbyde nødindkvartering på madrasser i GIC, hvis det bliver nødvendigt. Greve Kommunes personale kan dog efter særlig visitering nødindkvartere ældre og syge på plejecentrene.

Sikring af ejendom er borgernes ansvar
Det er borgernes eget ansvar at sikre deres ejendomme, og det er normalt også borgernes forsikringsselskab sørger for genhusning, hvis det bliver nødvendigt. For borgere uden forsikring kan kommunen i yderste nødstilfælde tilbyde en nødtørftig genhusning.

Her kan vandet ramme
Hvis vandstanden mod forventning stiger til det maksimale – 1,8 meter – vil følgende husstande blive berørt: 

Skovbrynet 5, 6, 7, 8, 9, 10
Klitvej 6, 8, 10 samt 7, 9, 11,13,15,17,19
Martinsvej 4,6,8
Oldermandsvej 8, 15,
Klintebakken 19
Hybenvej 5,6
Granvænget 4-9

Vibevej 16,18
Løvsangervej 11, 14
Glentevej 10
Falkevej 10, 12, 14
Skovduevej 7, 9
Falkevej 6,8,7,9

Desuden kan Mosede Havn og Hundige Havn blive oversvømmet.

Sandsække forbeholdt de berørte
De berørte husstande kan de hente sandsække på P-pladsen ved Olsbækken og på P-pladsen ved Mosede Fort efter kl. 15.00. Sandsækkene er forbeholdt de berørte husstande og alle andre bliver afvist.

Greve Kommune arbejder desuden på at holde vandet ude fra området ved Olsbækken ved at forstærke det yderste stranddige. Det vil dog kun holde vandet ude, hvis stigningen bliver under 1,60 meter.

Greve Kommune følger situationen hele dagen og aftenen, og du kan løbende læse opdateringer her eller på Greve Kommunes Facebook.

Se den originale nyhed fra Greve Kommune

Læs nyheder fra kommunerne

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen