Greve bygger nyt bosted til voksne med udviklingsforstyrrelser
Greve Kommune får næste år et bosted med i alt 24 boliger til borgere med et særligt behov for støtte og omsorg. Bostedet er det første af sin slags i Greve, og allerede i marts 2018 står de første lejligheder klar til indflytning på Vangeleddet i Hundige.
Det er et stort ønske, der er ved at gå i opfyldelse for Liselott Blixt:
”I Byrådet har vi længe barslet med idéen om at etablere et tilbud lokalt til autister, så de kan bo i vante rammer tæt på pårørende og venner. Jeg er glad for den løsning vi, i samarbejde med fagfolk, pårørende og borgere, er nået frem til og glæder mig til at lægge grundstenen til botilbuddet”, siger hun
Greve Kommune besluttede allerede i 2012 at bygge et bosted henvendt til voksne med udviklingsforstyrrelser, som for eksempel autister, asperger eller borgere med ADHD. De 24 boliger er på 65m2 er med egen indgang og adgang til fællesarealer, hvor borgerne kan spise og være sammen.
I december 2016 underskrev Greve Kommune kontrakt med entreprenør Strømberg og Sahl, der skal stå for byggeriet, og det 2-etagers høje byggeri er tegnet og projekteret af BBP Arkitekter og Rambøll.
Arrangementet finder sted 27. marts 2017 kl. 14:30 – 15:30 på Vangeleddet 9.
Pressen er velkommen til at deltage.
Yderligere oplysninger
Formand for Social- og Sundhedsudvalget Liselott Blixt, tlf. 61 62 46 26