Masser af fede sommeraktiviteter for børn og unge i Fredericia | Nyheder

Hvis man som ung holder sommerferie i Fredericia, kan man opleve utroligt mange ting lige her i egen by. Der er mere end 30 planlagte aktiviteter, der fylder dagene i uge 26-31 ud med sjove, spændende og uforglemmelige oplevelser for alle unge i alderen 13-25 år, der har lyst til at være med.

Aktiviteterne er samlet under betegnelsen F**Weeks, og de første aktiviteter løber af stablen mandag den 27. juni. Her kan man komme med på fisketur på Lillebælt eller prøve forskellige idrætsgrene af på Gasværksgrunden.

”De unges fritid er vigtig for os og særligt sommerferien, som kan være lang for nogle unge. Alle F**Weeks aktiviteterne gratis, og der findes noget både for dem, der interesserer sig for det aktive, det kreative og det sociale. Og man må deltage i alle de aktiviteter, man har lyst til. Jeg håber virkelig, at de unge får nogle fantastiske sommerminder”, siger Ole Steen Hansen, formand for Børne- og Skoleudvalget.

En del af aktiviteterne går igen hen over sommeren, så der er rig mulighed for at finde et tidspunkt, hvor man kan være med. Street Day, Silent Disco, Vand- og Skumkamp og Sommerfest er nogle af de festlige tiltag, der kun afholdes én gang, så her er det bare med at møde op og være med, hvis man ikke vil gå glip af hyggen.

Ud over alle de forskellige aktiviteter vil der være professionelle voksne til stede, som de unge kan møde rundt om i byen hen over sommeren. De voksne vil primært holde til i Kanalbyen i uge 26-28 og ved Ungdommens Hus i uge 29-31.

Der er stadig masser af ledige pladser på de forskellige aktiviteter. Se mere på www.fredericia.dk/fweeks

Fredericia Kommune har traditionen tro også et spændende Feriesjov-program for børn og unge i alderen 6-18 år. Tilmelding til dette foregår via Feriesjovs hjemmeside: www.feriesjov.fredericia.dk

Fakta

F**Weeks aktiviteterne er inddelt i tre kategorier – Aktiv, Kreativ og Social:

Aktiv

  • Skak turnering
  • Rib båd
  • SUP surfing
  • Kajak
  • Fiske-/sejltur
  • City Escape
  • Freestyle Dans
  • Mountainbike
  • Idræt på Gasværksgrunden
  • Klatring
  • Parkour
  • Blade Skole
  • Skate Skole
  • Scoot Skole
  • BMX
  • Lær at køre på pump-track
  • Get Down på Skatebanen

Kreativ

  • Billedskole
  • Posca workshop
  • Graffiti workshop
  • Foredrag med graffiti kunstner
  • Linoleumstryk
  • Stencil streetart workshop
  • Tie-dye batik workshop
  • Upcycling og re-design af dit gamle tøj
  • Visuel historiefortælling
  • Lære at beat boxe
  • Bandcamp

Social

  • Aftensmad for unge
  • Fællesspisning på Ungdommens Hus
  • Street Day
  • Silent Disco
  • Organiseret vand- og skumkamp – byg dine egne ”våben”
  • Sommerfest

Se den originale nyhed fra Fredericia Kommune

Læs nyheder fra kommunerne

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top