Hvem skal have årets handicappris?

Det er blevet tid til at indstille til årets handicappris, som uddeles den 3. december på den internationale handicapdag

I 2019 stiftede Handicaprådet sammen med Fredericia Kommune en handicappris. Prisen bliver uddelt den 3. december hver år, og nu er det atter tid til at indstille kandidater til dette års Handicappris 2023.

”Med handicapprisen sætter vi fokus på handicapområdet og belønner initiativer, der gør det muligt for borgere med forskellige handicaps at tage aktivt del i samfundslivet. Det er betydningen af indsatsen, vi vægter højt og ikke størrelsen. Selv en lille indsats, som mange måske ikke lægger mærke til i hverdagen, kan gøre en stor forskel for livskvaliteten hos mennesker med et handicap”, siger formanden for Handicaprådet Belinda Møller Videsen.

Formålet med handicapprisen er at støtte op om enkeltpersoner, grupper, foreninger eller virksomheder, som yder en særlig indsats for borgere med handicap i Fredericia Kommune. Prisen består af et diplom og en kunstpokal.

Indstil din kandidat til prisen
Frem til den 10. oktober har borgere, organisationer og foreninger med bopæl i Fredericia Kommune mulighed for at indstille deres kandidat til Handicapprisen 2023.

Det er både enkeltpersoner, grupper, foreninger, forretninger eller virksomheder, der har gjort en særlig indsat til gavn for børn, unge og eller voksne med handicap i Fredericia Kommune, der kan indstilles til prisen.

”Vi vil gerne være en kommune for alle, med lige vilkår for alle vores borgere. Derfor er jeg glad for, at vi får sat fokus på handicapsagen og anerkender alle de gode initiativer, der er i kommunen. Jeg håber, at rigtig mange igen bakker op om prisen og indstiller deres kandidat til handicapprisen”, siger Søren Larsen, formand for Senior- og Socialudvalget.

Du kan læse mere om handicapprisen, og hvordan du indstiller din kandidat på fredericia.dk.

Fakta
Det er repræsentanter fra Fredericia Handicapråd og Senior- og Socialudvalget i Fredericia Kommune, der udpeger en vinder.

Se den originale nyhed fra Fredericia Kommune

Læs nyheder fra kommunerne

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top