Fredericia klar til årets første krydstogtanløb | Nyheder

Det italienskejede krydstogtskib MSC Preziosa kommer til Fredericia den 3. maj, og vil man nyde synet af det smukke skib, så kan man kigge forbi kajen i tidsrummet 07.00-17.00. Som altid bliver krydstogtgæsterne hilst velkommen af kanonsalut, flag og musik, og det glæder Susanne Eilersen, der er formand for Bosætning- og Turismeudvalget:  

”Jeg glæder mig over, at der er kommet gang i branchen igen. Vi kan i Fredericia se frem til en krydstogtsæson på næsten samme niveau som før COVID-19, og jeg ser det også som et udtryk for, at vi efterlader et godt indryk hos rederierne og gæsterne, som vi gerne ser kommer igen på egen hånd. Så er det jo altid en oplevelse, når et stort krydstogtskib lægger til kaj, og det er jo en oplagt mulighed for at komme ind til byen og hygge sig med familien, ” siger Susanne Eilersen formand for Bosætnings- og Turismeudvalget, der glæder sig over udsigten til flere anløb senere på sommeren og hen mod jul.

Tag ind til byen og se krydstogtskibet

Sidste år havde Fredericia fire anløb, som på grund af COVID-19 foregik med restriktioner. De betød blandt andet, at gæsterne kun måtte gå i land i grupper og tage på planlagte ture. I denne krydstogtsæson er der udsigt til normale tilstande, hvor gæsterne kan gå i land, opleve Fredericia på egen hånd, handle og nyde en kop kaffe på en af byens mange caféer.

Se program for dagen og læs mere om MSC Preziosa på Visitfredericia

Se den originale nyhed fra Fredericia Kommune

Læs nyheder fra kommunerne

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top