Dialogdag i Kanalbyen – – ny bypark på tegnebrættet. | Nyheder

Den kommende bypark i Kanalbyen skal finde sin form og indhold, og du inviteres derfor toæ at deltage i dialogen om parkens faciliteter, plan for begrønning, det historiske spor, aktiviteter mv. onsdag den 23. september 2020 fra kl. 11.00 – 17.00.

Byparkens areal er 10.500 m² og strækker sig fra Kongensgade til Sofie Amalies Kanal. Landskabsarkitekterne SLA har fået opgaven at tegne og programmere byparken med gode bidrag fra Fredericias borgere og foreninger.

Byparken vil være klar til indvielse i slutningen af 2021.

Program

  • Kl. 11.00 – 17.00: Dialog med fagfolk ved runde borde ud fra temaerne:
    Aktiviteter, Leg og bevægelse, Natur og bæredygtighed, Historie og Fredericias nye park til glæde for alle
  • Kl. 13.00 – 13.30: Gåtur rundt i parkens område med dialog og mulighed for spørgsmål
  • Kl. 15.00 – 15.30: Udvalgsformændene Steen Wrist Ørts (By- og Planudvalget) og Christian Bro(Miljø- og Teknikudvalget) fortæller om kommunens vision for naturparken og gør status på indkomne ideer.
  • Kl. 16.00 – 16.30: Gåtur rundt i parkens område med dialog og mulighed for spørgsmål
  • Kl. 16.50 – 17.30: Afslutning og opsamling ved projektdirektør i Kanalbyen Tim E. Halvorsen.

Der vil være opstillet telt ved Frederiks Kanal, og adgang er via Kongensstræde eller Købmagergade. Skilte viser vejen fra Oldenborggade.

Der serveres kaffe og kage hele dagen, og børn inviteres til at tegne og male deres drømmepark eller deltage i natur-skattejagt rundt på området samme med deres forældre – der er præmier til alle.

Arrangører er Fredericia Kommune og Kanalbyen. Informationer om byudvikling i Kanalbyen og håndteringen af coronareglerne i forbindelse med dialogdagen findes på www.kanalbyen.dk

Der er også mulighed for at bidrage digitalt til dialogen om udviklingen af byparken. Du finder spørgeskemaet her: https://sway.office.com/p2kaPWN26hHxT9zZ?ref=Link.

Se den originale nyhed fra Fredericia Kommune

Læs nyheder fra kommunerne

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top