Advokatundersøgelse udvides | Nyheder | fredericia.dk

”Det er vigtigt for os at komme helt til bunds i denne sag. Derfor har vi i Økonomiudvalget besluttet at udvide omfanget af advokatundersøgelsen, således at advokaterne også kan interviewe personer, der måtte have
særlig viden om sagen”, siger borgmester Steen Wrist på vegne af Økonomiudvalget.

Borgmesteren understreger, at det ikke er udtryk for mistanke om, at man har gjort noget forkert, blot fordi man bliver interviewet til undersøgelsen.

”Vi er i Økonomiudvalget enige om, at vi vil have sagen fuldt afklaret, før vi træffer nogen konklusioner. Det er den rigtige måde at gøre tingene på, også selvom det tager lidt længere tid, end vi kunne ønske os”, siger Steen Wrist.

Byrådet har fået en fortrolig status på processen.

Da der er tale om en igangværende advokatundersøgelse, har Fredericia Kommune ikke yderligere kommentarer til sagen.

Når advokatundersøgelsen foreligger, vil Økonomiudvalget tage stilling til, om der skal tages skridt til, at sagen får ansættelsesmæssige konsekvenser.

Se den originale nyhed fra Fredericia Kommune

Læs nyheder fra kommunerne

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen