78 år i frihed | Nyheder

Fredag den 4. maj 1945 kl. 20.36 lød frihedsbudskabet fra BBC i London. Det er et budskab, der til stadighed minder os om, at frihed og fred ikke kan tages for givet. Derfor markerer Fredericia hvert år årsdagen med taler, musik, sang, kranse og fakkeloptog.

I år fejrer Fredericia Kommune, at det er 78 år siden Danmark blev befriet.

Traditionen tro starter 4. maj-arrangementet ved Frihedsmonumentet på 4. maj-pladsen overfor Fredericia Banegård, hvor Fredericia Postorkester varmer op med musik. Kl. 19.00 bliver mindehøjtideligheden indledt med faneindmarch og afspilning af Frihedsbudskabet.

Pladsen bliver i år også navngivet 4. maj-pladsen af Tina Hjort-Eilersen, barnebarn af frihedskæmper Kaj Ejlersen. 

Årets hovedtaler er tidligere minister Søren Pind, og han vil gå på talerstolen, inden der bliver lagt kranse og buketter ved monumentet.

Som afslutning på mindehøjtideligheden ved monumentet synges ”Altid frejdig når du går”.

Omkring kl. 19.40 gør Fredericia Postorkester, Hjemmeværnet og publikum klar til fakkeloptog op Jernbanegade Vesterbrogade, Norgesgade og Jyllandsgade til Rådhuspladsen. Her vil borgmester Steen Wrist byde velkommen, og derefter begynder uddelingen af Arlette Andersens frihedspris. 

I dagene omkring 4. maj har du mulighed for at se en spændende udstillinger på biblioteket og deltage i deres 4. maj-konkurrence. Der er også masser af historiske fortællinger i midtbyen og oplevelser på Bunkermuseet, der har åbent både den 4. og 5. maj.

Der er også mulighed for en spændende byvandring om Besættelsestidens Fredericia, ligesom der også vil være mindegudstjeneste i blandt andet Sct. Michaelis Kirke.

Du kan se hele programmet for fejringen af befrielsen på https://www.fredericia.dk/nyheder/program-fejringen-af-4-maj-uddeling-af…

Sæt lys i vinduerne
4. maj-komiteen håber, at mange fredericianere vil være med til at mindes befrielsesdagen og markere den med lys i vinduerne. Lysene minder os om glæden ved vores egen frihed og maner til eftertanke i forhold til krige og uroligheder andre steder i verden.

Se den originale nyhed fra Fredericia Kommune

Læs nyheder fra kommunerne

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top