Vil du hjælpe småbørnsfamilier i Faxe Kommune?

Vil du gør en forskel for smøbørnsfamilier her i Faxe Kommune, så kom til orienteringsmøde tirsdag den 9. januar 2024 kl. 17 på Haslev Bibliotek, Jernbanegade 62, mødelokale: Romanen.

Her kan du høre om et helt nyt tilbud og samarbejde mellem Faxe Kommune og HOME-START. 

Tilmelding skal ske til Sisi Ploug Pedersen på spp@home-start.dk senest den 3. januar 2024.

Hvad er HOME-START

HOME-START Familiekontakt er en frivillig social organisation, der tilbyder praktisk hjælp, venskabelig støtte og forældre-til-forældre sparring til småbørnsfamilier, som kæmper med at få hverdagen til at hænge sammen. 
Formålet er at give forældrene overskud og selvtillid, så de bedre kan give deres børn en god og tryg opvækst.

Organisationen er en del af HOME-START Worldwide og er uafhængig af religiøse, politiske og økonomiske interesser.

Organisationen opretter nu deres 15. afdeling op, og det er altså her i Faxe Kommune.

Hvad sker der på mødet?

På mødet den 9. januar vil HOME-START fortælle om deres støtte til familierne, og hvordan du kan blive en del af lokalbestyrelsen og blive frivillig familieven. 
Deres lokalbestyrelser og frivillige familievenner er kernen og kraften i organisationen, og du får grundig oplæring og kursus. 

Der vil være repræsentanter fra Faxe Kommune, og centerchef Dorthe Lund Nielsen vil fortælle om formålet med at få HOME-START til Faxe Kommune. 

Der vil blive serveret sandwich og kaffe/te. 
Vi glæder os til at se jer

Se den originale nyhed fra Faxe Kommune

Læs nyheder fra kommunerne

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top