OBS! Forholdsregler ved store mængder vand

Vi forudser, at ny, kraftig regn vil give yderligere udfordringer og oversvømmelser på veje, stier og hos private ejendomme. Jorden i Faxe Kommune er mættet af vand, og åer og vandløb allerede er fyldt det samme er kloaknettet og grøfter.

Vi gør, hvad vi kan, men vi kan ikke forhindre regnen i at falde, og mange steder har vi ingen steder at lede vandet hen.

  • Kør forsigtigt! Du kan opleve, at der ligger vand på kørebanen eller steder, hvor der ikke plejer at ophobe sig vand. Vi opfordrer helt generelt til ikke at gå, cykle eller køre, hvor der er vand, og du ikke kan se dybden. Vær forsigtig og tag hellere en omvej!
  • Din ejendom er dit ansvar. Vi har fået en del henvendelser, om hvorvidt kommunen eller beredskabet ikke kunne komme forbi og bistå med at sikre private boliger. Det kan vi ikke, og du har selv ansvaret for din egen ejendom.
  • Beredskabet står for de større indsatser og sørger for eksempel for, at de større veje er farbare osv.
  • Faxe Kommune sørger for kommunens egne veje, bygninger osv. – dvs. det vi ejer i fællesskab.
  • Får du vand ind i din ejendom, skal du kontakte dit forsikringsselskab.
  • Du kan hente sandsække ved Rosenkildevej 18 i Faxe, bag brandstationen/materielgården. Både sand og sandsække ligger uden for hegnet, så du frit kan hente, når du vil. Du skal selv fylde sandsækkene. Det er tilgængeligt fra kl. 10.30.

https://maps.app.goo.gl/qvdSoLYsVj7noSs88?g_st=im

 

Se den originale nyhed fra Faxe Kommune

Læs nyheder fra kommunerne

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top