Aalborg vil bruge de mange gode byrum til events, kultur og sport

Kultur, sport og unikke oplevelser er en naturlig og fremtidig del af

Aalborgs DNA. Aalborg bliver den første værtsby for en DM-uge, der

vil sprede idrætten ud i byens rum, så det bliver en særlig oplevelse

både for idrætsudøverne og de besøgende. The Tall Ships Races

vender tilbage i 2022 sammen med en lang række andre events.

DM-ugen i Aalborg bliver en tætpakket uge med oplevelser for både deltagere og tilskuere – ambitionen er nemlig at skabe en folkefest i byens mange forskellige byrum.

Cirka 30 forskellige idrætsforbund deltager – bl.a. dansk cykelunion, dansk tennisforbund og dansk atletikforbund. Aalborg Kommune forventer ca. 2.000 deltagere

Stor interesse for eliteidrætsklasser
Bevægelse og sport er en del af Aalborgs DNA. Og der er efterhånden mere og mere forskning, som understøtter formodningen om, at bevægelse og læring hænger sammen. Derfor har kommunens skoler særligt i skole-året 2019/2020 haft fokus på netop bevægelse. Indsatsen har vist gode resultater, og derfor – og på grund af nedlukningen i forbindelse med COVID-19 – har Aalborg Kommune valgt at forlænge og føre Skole-forvaltningens eget bevægelsesprojekt ’Bevægelsens År’ ind i skoleåret 2020/2021.

At bevægelse og skolegang for mange hænger sammen, ses også tydeligt i tilgangen til kommunens eliteidrætsklasser. I løbet af de seneste år er kommunens koncerter på havnefronterne.

Kulturforbruget er stigende
Kulturforbruget i Aalborg Kommune har over de seneste år været støt stigende. Det samlede antal besøgende på kommunens kultur-institutioner er steget fra 1,8 mio. besøgende i 2017 til 2,0 mio. besøgende i 2019. Det svarer til en stigning på ca. 10 %. Aalborg Kommune arbejder målrettet med at tiltrække og afvikle store events. Der har over de seneste år været en støt stigning i antallet af store events i Aalborg Kommune. Fra 17 større events i 2017 til over 23 større events i 2019. Det skaber et rigt kultur- og fritidsliv i kommunen, men genererer også økonomiske, sociale og kulturelle fordele for kommunen.

The Tall Ships Races vender tilbage
Nogle af de helt store events, der er centreret omkring havnefronterne i Aalborg og Nørresundby, vender tilbage. I 2021 bliver Aalborg Regatta den største af sin slags siden begyndelsen i 2012 med massevis af aktiviteter,  skibe og koncerter på havnefronterne. Året efter – i 2022 – vender The Tall Ships Races tilbage med smukke skibe fra hele verden, over 3.000 besætningsmedlemmer og et bredt underholdnings- og koncertprogram. Og mon ikke vi får et gigantisk fyrværkerishow at se igen.

Transformation af Spritten
Aalborgs ikoniske spritfabrik fra 1931 omdannes i disse år til en stor fortælling om kunst, kultur, arkitektur, kulturarv og identitet. Spritfabrikken repræsenterer en vigtig historie om Aalborg og Nordjylland, og med Artcenter Spritten og Cloud City vil Spritten markere sig internationalt.
Transformationen af Spritten realiseres af Aalborg Kommune, private developere og investorer og en række fonde. Spritten er et stærkt billede på, at Aalborg er noget, vi udvikler sammen.

Artcenter Spritten bliver indrettet i det fredede fabriksanlæg og vil få fokus på bl.a. samtidskunst og vor tids medier. Artcenter Spritten vil bl.a. rumme
udstillingslokaler, faciliteter til erhvervsarrangementer og opholdsarealer og kreative mulighed for fx børnefamilie. Planen er at dele af stueetagen bliver billetfri zone, og der stedet rummer forskellige fællesskaber, fx for lokale kreative kræfter.

Skulpturen Cloud City bliver et nyt vartegn for Aalborg. Cloud City bliver cirka 30 meter høj og består af 60-70 mandshøje og forbundne kuber. Flere af disse kuber kan besøges af publikum og kan aktiveres på forskellige vis. Fx som små drivhuse, udstillingsspots eller til ophold, hvor man kan sidde og nyde udsigten over byen og fjorden.

Sprittens byrum og udearealer skal afspejle den betydning som det nye Spritten vil få for borgere og gæster og for byens hverdags- og kulturliv. Det er derfor vigtigt, at Sprittens udeareal udføres i høj kvalitet og understøtter oplevelsen af Cloud City, Artcenteret og af vores Spritten som bydel.
Artcenteret og Cloud City forventes færdigbygget og klar til
ibrugtagning i løbet af 2023.

 

Se den originale nyhed fra Aalborg Kommune

Læs nyheder fra kommunerne

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen