Smittestigning betyder besøgsrestriktioner på plejecentre i Sønderborg Kommune

Sønderborg Kommune har tirsdag aften den 3. november fået et strakspåbud fra Styrelsen for Patientsikkerhed om at udstede midlertidige restriktioner for besøgendes adgang til samtlige kommunale og private plejecentre mv., der er beliggende i kommunen.

Beslutningen om påbuddet skyldes, at der i Sønderborg Kommune den 3. november var 125,3 smittede borgere pr. 100.000 indbyggere, og styrelsen indfører besøgsrestriktionerne for at forebygge og inddæmme udbredelse af Covid-19.

Besøgsrestriktionerne gælder indtil, Styrelsen for Patientsikkerhed ophæver strakspåbuddet.

Restriktionerne betyder, at:
1) Beboere må i perioden få indendørsbesøg af én nærmeste pårørende, som de har udpeget – samt ved kritiske situationer.

2) Øvrige besøg kan ske udendørs.

– Det er rigtig ærgerligt, at vi er nødt til at indføre besøgsrestriktioner. Men det er vigtigt, at vi passer på de sårbare ældre og fortsat lykkes med at holde smitten ude af vores plejecentre. Restriktionerne er ikke så skrappe som sidst, så det er stadig muligt at få besøg af sin nærmeste pårørende. Det betyder meget, siger borgmester Erik Lauritzen.

De enkelte plejecentre og Center for Kortidspladser har sørget for at informere beboerne og de pårørende fra morgenstunden. Der er også opsat information ved indgangen til plejecentrene og Center for Kortidspladser.

Styrelsen for Patientsikkerhed har meddelt, at påbuddet løbende vil blive vurderet og senest blive revurderet den 15. december 2020.
 
Læs mere på dette link:
https://sonderborgkommune.dk/besoegsrestriktioner-paa-plejecentre-i-soenderborg-kommune

Se den originale nyhed fra Sønderborg Kommune

Læs nyheder fra kommunerne

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen