Brugerne tager den ny pavillon Friheden i brug

Brugerne tager den ny pavillon Friheden i brug

Brugerne tager den ny pavillon Friheden i brug

Sønderborg Kommune ville egentlig på mandag markere, at Friheden – misbrugernes nye pavillon ved Kastanie Alle – nu tages i brug. Det skulle være sket ved en lille indvielse med ganske få inviterede, bl.a. pressen. Men i lyset af de seneste, skærpede restriktioner er indvielsen udsat til bedre tider.

Brugerne skal dog ikke vente længere. De får fra mandag lov til at tage Friheden i brug.
 
– Vi synes, det eneste ansvarlige lige nu er, at vi ikke samles mere end højst nødvendigt. Men det ville være ærgerligt ikke at kunne give brugerne den julegave, de har glædet sig til, og som vi havde forberedt i form af overdragelse af pavillonen. Så de får lov til at rykke ind, og der serveres sandwiches og sodavand for dem – nøjagtig som det var planlagt for den indvielse, som vi nu har valgt at udsætte, siger Preben Storm, formand for Social- og Seniorudvalget i Sønderborg Kommune.
Han skulle – sammen med Rudi Cargnelli, formand for Udsatterådet, og Helle Schultz, chef for Psykiatri & Handicap – på kommunens vegne have deltaget i indvielsen.
 
Brugere og borgere har undervejs i forløbet været inddraget i både udpegning af skurvognens nye placering og dens navn. Der skulle findes en ny placering, da der bygges om og anlægges flere parkeringspladser ved Reimersskolen, hvor skurvognen har stået i ca. 20 år. Det er også brugerne, der blot havde ønsket en lille indvielse.
 
– Jeg havde glædet mig meget til en lille, festlig overdragelse af Friheden til brugerne inden jul. Men det vigtigste er, at de nu får mulighed for at være i den, og at vi har fundet en placering, de selv har peget på og er glade for. Jeg håber, de bliver glade for den og de muligheder, den giver for socialt samvær, siger Rudi Cargnelli.
 
Det forventes, at der inviteres til indvielse til foråret, når omstændighederne igen tillader det.
KommuneNyheder - Brugerne tager den ny pavillon Friheden i brug
Håndværkerne er ved at lægge sidste hånd på den nye pavillon, så brugerne fra på mandag kan rykke ind i den. Selve indvielsen må derimod vente til senere. Foto: Kim Toft Jørgensen, Sønderborg Kommune
https://mcusercontent.com/5f3762aadd5d312003cf9cc61/images/3b893e4b-ca76-41db-90a0-ee6688394604.jpg

Kontaktinformation:

Udvalgsformand Preben Storm, tlf. 27 90 02 10, mail: pst@sonderborg.dk
Chef for Psykiatri & Handicap, Helle Schultz, tlf. 27 90 02 46, mail: hsch@sonderborg.dk

Sønderborg Kommune
Rådhustorvet 10
6400 Sønderborg

Se den originale nyhed fra Sønderborg Kommune

Læs nyheder fra kommunerne

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen