Boligudvikling i Broager øst sættes i gang

Sweco Danmark A/S har udarbejdet et ideoplæg for boligudvikling i Broager øst for SIB, der blandt andet omfatter tværfaglig screening, skitsering og udvikling af projektet. Arbejdet skal belyse placering, arkitektur, boligtyper, infrastruktur og bæredygtighed.
 
Efter planen skal ideoplægget omsættes til et projekt, der er klart i begyndelsen af det nye år.
 
– Byrådet har gennem flere år arbejdet for, at der kom nye boliger i hele Sønderborg Kommune, herunder i Broager. Der er politisk opbakning til at udvikle området Broager øst, for vi er bevidste om, at der er behov for nye boligtyper, især mindre boliger som rækkehuse og lejligheder for at sikre en hensigtsmæssig rotation i boligmassen. Derfor glæder det mig meget, at en SIB er klar med et projekt for Broager øst, siger Erik Lauritzen, borgmester i Sønderborg Kommune. 

Ideoplægget vækker også glæde hos Broager Udviklingsforum, der skal være med i det kommende arbejde.
 
– Der er stor efterspørgsel på ældrevenlige boliger og mindre boligenheder i Broager. Derfor er det vigtigt for os, at vi sat gang i projektet for Broager øst. Samtidig skal vi, sammen med kommunen, lave en god boligudvikling i Broager øst, der bliver godt integreret i resten af Broager by, så der er tænkt på en sammenhængende infrastruktur. Vi ser frem til et tæt samarbejde, hvor lokale ønsker og kommunale rammer går hånd i hånd, siger Christel Leiendecker, formand for Broager Udviklingsforum. 

Se den originale nyhed fra Sønderborg Kommune

Læs nyheder fra kommunerne

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top