Biblioteker må ikke åbne med nødberedskab

Bibliotekerne må ikke have
åbent med nødberedskab

Det var kun kort, bogorme og musiklånere i Sønderborg kunne glæde sig over, at bibliotekerne i Nordborg, Gråsten og Sønderborg åbnede for et nødberedskab, så de kunne aflevere og hente reserveret materiale. Politiet har præciseret, at indlån og udlån på bibliotekerne først kan ske fra den 18. maj

Udvalget for Kultur, Idræts, Handel og Turisme besluttede i torsdags, at de tre biblioteker i Sønderborg Kommune kunne åbne med et nødberedskab – i øvrigt i lighed med en række andre kommune. Det skete for at imødekomme ønsker fra borgerne, hvoraf mange netop nu har ekstra god tid til at læse derhjemme. Senere torsdag blev det bekendtgjort i forbindelse med Regeringens/Folketingets genåbningsplan, fase 2, at bibliotekerne må genåbne den 18. maj.
 
Dette gælder også for et nødberedskab, hvilket nu er præciseret af Politiet. Bibliotekerne Sønderborg har naturligvis efterkommet Politiet henstilling. Biblioteket vil derfor ikke åbne som planlagt i dag tirsdag kl. 13. Lånerne må vente til på mandag, den 18. maj, hvor der genåbnes for indlån og udlån.
 
 

Kontaktinformation:

Udvalgsformand Stephan Kleinschmidt, tlf. 27 90 02 17, mail: skl@sonderborg.dk
Direktør Inge Olsen, tlf. 27 90 51 95, mail: iols@sonderborg.dk

Sønderborg Kommune
Rådhustorvet 10
6400 Sønderborg

Se den originale nyhed fra Sønderborg Kommune

Læs nyheder fra kommunerne

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top