En ny fleksibel ordning gør det nemmere for virksomheder i de 12 Business Region Aarhus kommuner at komme af med deres affald.
Hidtil har virksomhederne skulle betale et større årligt gebyr for at komme af med affald i fleste østjyske kommune. Det har for de virksomheder, der arbejder i flere kommuner, været en dyr fornøjelse og i praksis betydet, at meget affald er blevet transporteret unødigt rundt.
– Vi har en vigtig opgave i at skabe gode og fleksible rammer for de erhvervsdrivende i kommunen – og på tværs af kommunegrænserne. Derfor er jeg også glad for, at vi har lavet en fælles affaldsordning, som gør hverdagen nemmere for virksomhederne, siger Steen Vindum, borgmester i Silkeborg Kommune.
Priser pr. besøg og åbningstider på genbrugspladserne er forskellige kommunerne imellem.
Du kan finde priserne her, hvor du også læse en nærmere beskrivelse af ordningen samt en oversigt over de genbrugspladser, der er omfattet af ordningen (pdf).
Virksomheder, der ønsker at benytte sig af SMS-ordningen, kan tilmelde sig ordningen her.
Kontakt
Steen Vindum, borgmester Silkeborg Kommune: 89 70 13 01
Fakta om Business Region Aarhus
- Business Region Aarhus er et politisk interessefællesskab med fokus på at skabe vækst og udvikling i Østjylland
- Business Region Aarhus består af et fællesskab mellem de 12 østjyske kommuner: Favrskov, Hedensted, Horsens, Norddjurs, Randers, Samsø, Skanderborg, Silkeborg, Syddjurs, Viborg og Aarhus