Plan- og Vejudvalget har den 7. oktober 2019 endeligt vedtaget ovennævnte lokalplan. Planen træder i kraft den 28. oktober 2019.
Offentliggørelsen sker i henhold til planlovens § 30.
Lokalplanen kan ses på “Lokalplansiden” eller hos Silkeborg Kommune, Teknik- og Miljøafdelingen, Søvej 3, 3. etage, 8600 Silkeborg.
Klik her for at se Lokalplan 30-003 på “Lokalplansiden” (åbner i et nyt vindue).
Ved udvalgets endelige vedtagelse af lokalplanen blev de indkomne høringssvar behandlet. Indkomne høringssvar og Teknik- og Miljøafdelingens notat med kommentarer til disse kan ses i menuen til venstre under “Høringssvar” på lokalplansiden.
Som følge af høringssvarene er der foretaget ændringer af planen.
Klik her for at se beslutningsprotokollen i et nyt vindue.
Ændring af regulativ for områdeklassificering
Silkeborg Kommune har besluttet, at det nye byzoneområde i lokalplanen er undtaget områdeklassificeringen i henhold til jordforureningslovens § 50a, stk. 2. Ændring af regulativet kan ikke påklages til højere administrativ instans.
Ændringen fremgår af kortbilaget til Silkeborg Kommunes regulativ for områdeklassificering.
Klik her for at læse mere om områdeklassificering i et nyt vindue.
Retsvirkninger
Ifølge planlovens § 18 gælder lokalplanens bestemmelser fra den dag, det er offentliggjort, at lokalplanen er endeligt vedtaget. Fra denne dato må ingen grundejer i lokalplanområdet foretage ændringer af ejendommen i strid med lokalplanen, med mindre der meddeles en dispensation. Se mere i lokalplanen.
Klagevejledning
Efter planlovens § 58, stk. 1, pkt. 3 kan retlige spørgsmål påklages til Planklagenævnet. Det vil sige, at du f.eks. kan klage, hvis du mener, at kommunen ikke har haft hjemmel til at træffe afgørelsen eller ikke har overholdt procedure- og kompetenceregler. Du kan derimod ikke klage over afgørelsens hensigtsmæssighed eller rimelighed.
Klageberettigede er enhver med retlig interesse i sagens udfald samt erhvervsministeren samt landsdækkende foreninger og organisationer, der som hovedformål har beskyttelsen af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen.
Efter § 2 i bekendtgørelse nr. 130 af 28. januar 2017 skal en klage være indgivet skriftligt inden 4 uger efter, at afgørelsen er modtaget. Er afgørelsen offentlig bekendtgjort (f.eks. på kommunens hjemmeside) regnes klagefristen fra bekendtgørelsen.
Klagen skal indgives via ”Klageportalen” som du finder på “Nævnenes Hus´ hjemmeside.
Klik her for at åbne Klageprotalen i et nyt vindue.
En klage er indgivet, når den er tilgængelig for kommunen i Klageportalen. Når du klager, skal du som privatperson elektronisk betale et gebyr på 900 kr. via Klageportalen. For virksomheder og organisationer er gebyret 1.800 kr.
Planklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du vil fritages for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til kommunen, som videresender anmodningen til Planklagenævnet, der afgør om din anmodning kan imødekommes.
Retsligt søgsmål
Hvis du vil indbringe afgørelsen for domstolene, skal dette ske inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt.