Vær med: Hvad skal Folkemødet i Silkeborg 2019 handle om?

Brænder du for en sag? Har du gode idéer til temaer? Så deltag i samlingen 24. januar, hvor retningen for folkemødet bliver sat. Der er 150 pladser.

Du må meget gerne i forvejen sende dine idéer til temaer til Samskabelsesrådets sekretær Anne Line Vestergaard på alv@silkeborg.dk.

Ved samlingen bliver der taget udgangspunkt i de idéer, som er sendt ind, og sammen bliver der arbejdet med indholdet og retningen for Folkemødet i Silkeborg 2019.

Samlingen er for alle interesserede, og det er gratis at deltage.

Hvor og hvornår

24. januar kl. 17.00-20.00 på Silkeborg Højskole, Platanvej 12, 8600 Silkeborg.

Tilmelding

Der er 150 pladser, som bliver fordelt efter først-til-mølle-princippet.

Tilmeld dig ved at skrive en mail til Samskabelsesrådets sekretær Anne Line Vestergaard på alv@silkeborg.dk. Skriv dit navn, din mail og dit telefonnummer. 

Frist for tilmelding og indsendelse af idéer er 15. januar. 

Program

  • Velkomst og fællessang v. Jacob Eyermann, forstander, Silkeborg Højskole: kl. 17.00
  • Velkomst og introduktion v. Samskabelsesrådet. kl. 17.15
  • Workshop 1: Temaer ved Folkemødet i Silkeborg 2019: kl. 17.30
  • Pause med sandwich og vand
  • Workshop 2: Udforsk det tema du brænder for. Ideer og handling. kl. 18.40
  • Opsamling og tak for i dag: kl. 19.30-20.00

Sidste års folkemøde 

I 2018 satte Folkemødet i Silkeborg fokus på Silkeborg Kommune som et godt sted at leve, og de 150 events fordelte sig på otte temaer, heriblandt Sundhed og Trivsel, Bæredygtighed, Indflydelse og demokrati, Outdoor og Kultur og musik.

Se den originale nyhed fra Silkeborg Kommune

Læs nyheder fra kommunerne

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top