For at gøre klar til den kommende cykelsti mellem Silkeborg og Gjessø, fælder Silkeborg Kommune en række træer langs Gjessøvej.
Silkeborg Kommune forventer at tage hul på 1. etape af byggeriet af en ny cykelsti mellem Silkeborg og Gjessø i marts 2018. Det er strækningen mellem Rustrupvej i Gjessø frem til Gjessøvej 49.
Derfor fælder kommunen nu en række træer i begge sider af Gjessøvej, hvor cykelstien skal løbe. Det kommer til at ske i perioden 5. – 18. marts. Af sikkerhedsmæssige årsager vil Gjessøvej blive spærret i det afgrænsede område, hvor HedeDanmark arbejder, men bilister kan fint passere i hele perioden.
Bygges over tre omgange
Cykelstien bliver i alt fem kilometer lang med start ved Silkeborg Bad/Silkeborg Ny Teater og slut ved Rustrupvej i Gjessø og skal være med til at sikre, at cyklister trygt kan komme fra A til B.
Den bliver anlagt i tre etaper mellem 2018-2020.
1. etape – fra Rustrupvej i Gjessø frem til Gjessøvej 49
2. etape – fra Gjessøvej 49 og frem til Funderholmevej
3. etape – fra Funderholmevej og frem til Silkeborg Bad/Silkeborg Ny Teater, hvor den vil blive tilsluttet første del af cykelstien, der blev anlagt i 2014.
Få mere at vide om cykelstien fra Gjessø til Silkeborg her
Har du spørgsmål, kontakt venligst:
Brita Skovlyst, Projektleder, Vej og Trafik
Silkeborg kommune
Tlf.: 89 70 14 31