I uge 16 afholdes informationsmøder for seniorer seks forskellige steder i kommunen. Tilmelding skal ske senest onsdag 11. april.
Som et led i Silkeborg Kommunes ønske om at bekæmpe ensomhed, afholder det forebyggende team hvert forår informationsmøder seks forskellige steder i kommunen. Møderne har forskellige temaer fra år til år og afholdes i samarbejde med inspirerende oplægsholdere.
I år ligger alle møderne i uge 16, og årets tema er ”livsmod – mod på livet” med Ulla Fink som oplægsholder. Hun har de seneste 15 år arbejdet med menneskers udvikling, og hvordan livsmodet kan hentes frem. Mødet rundes af med et oplæg fra det forebyggende team.
Disse møder er en oplagt anledning til at få en snak med andre seniorer i lokalsamfundet og de teams i kommunen, som på forskellig vis er med til at modarbejde ensomhed blandt ændre.
Til møderne serveres kaffe/the og boller.
Her kan du se indbydelsen til informationsmøderne i uge 16.
Tilmelding
Tilmelding skal ske senest onsdag 11. april på tlf. 21 70 16 90 eller mail: Almira.Mujanovic@silkeborg.dk
Tid og sted
Mandag 16. april kl. 9.30 – 11.30: Marielund Plejecenter, Sanatorievej 40 A, Silkeborg
Tirsdag 17. april kl. 9.30 – 11.30: Rosengårdcentret, Tulipanvej 2, Silkeborg
Onsdag 18. april kl. 9.30 – 11.30 : Toftebjerg Medborgerhus, Røllikevej 3, Them
Torsdag 19. april kl. 9.30 – 11.30: Gjern Kultur- og Fritidscenter, Skovvejen 6, Gjern
Torsdag 19. april kl. 13.00 – 15.00: Alhuset, Skolegade 5, Kjellerup
Fredag 20. april kl. 9.30 – 11.30: Søvangen, Vestre Langgade 30, Ans