Få en gratis vaccination mod mæslinger

Tid til influenzavaccination

Vinter og influenza hænger uløseligt sammen. Feber, ondt i halsen og muskelsmerter er bare nogle af de mange symptomer, der er ved at få influenza. Hører du til risikogruppen, kan du blive vaccineret gratis.

Det en god idé at blive vaccineret, hvis du tilhører en af de grupper, der er i risiko for at blive alvorligt syg af influenza. Det gælder også, selv om du føler dig sund og rask.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at du bliver vaccineret mod influenza, hvis:

  • Du er 65 år eller derover
  • Du har en kronisk sygdom, fx KOL, astma eller diabetes
  • Du er gravid og mere end 12 uger henne
  • Du er svært overvægtig (BMI > 40)

Hvorfor er det vigtigt at blive vaccineret?

Vaccination er den bedste beskyttelse mod influenza. Du er ikke beskyttet mod influenza, selv om du har haft sygdommen før eller blev vaccineret sidste år. Influenzatyperne ændrer sig nemlig fra sæson til sæson.
Immunforsvaret svækkes naturligt med alderen. Det betyder, at du bliver ekstra sårbar overfor influenza og andre sygdomme med alderen. Derfor har ældre øget risiko for at blive alvorligt syge af influenza, også selvom de er raske og aldrig har haft influenza før.
Ældre har samtidig større risiko for at få følgesygdomme som lungebetændelse, og for at blive mere afkræftede, fordi det tager længere tid at komme på højkant igen.

Få en gratis vaccination

Hvis du tilhører en af de ovenstående grupper, kan du få influenzavaccinationen gratis. Du kan også blive vaccineret gratis mod influenza, hvis du er førtidspensionist.

Tilbuddet om gratis vaccination varer fra 1. oktober til 31. december 2018. Gravide kan dog blive vaccineret til og med udgangen af februar 2019.

Bestil tid hos din læge

Du kan blive vaccineret hos din egen læge. Du skal blot bestille tid.

Læs mere om influenzavaccination på www.beskytdigmodinfluenza.dk eller kontakt Marie Louise Daugaard, Sundhedsfaglig konsulent i Silkeborg Kommune på marielouise.daugard@silkeborg.dk

Fakta om influenza

  • Influenza er en meget smitsom infektion, fordi virus smitter gennem luft
  • Virus holder sig i luften længe – så du kan blive smittet, selv om du ikke har været i nærheden af den syge
  • Virus smitter ved håndtryk og ved berøring af ting, som er forurenet med influenzavirus
  • Bliv vaccineret inden influenzasæsonen starter, for at få den optimale effekt
  • Bliv vaccineret i oktober og november – der går 2-3 uger, før vaccinen beskytter mod smitte
  • Beskyttelsen varer i cirka seks måneder

Se den originale nyhed fra Silkeborg Kommune

Læs nyheder fra kommunerne

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen