Silkeborg har Danmarks 9. billigste administration

De samlede administrationsudgifter pr. indbygger i Silkeborg Kommune er blandt de laveste i Danmark. Det viser den årlige statistik fra Social- og Indenrigsministeriet, som netop er offentliggjort for de 98 kommuner i Danmark.

Social- og Indenrigsministeriet måler også de faktiske udgifter op imod det niveau, som man burde forvente udgifterne ville være på baggrund af kommunens særlige rammevilkår. Her ligger Silkeborgs administrationsudgifter 4 % lavere end man burde forvente.

Målt på udgifter til administrative støttefunktioner og chefer ligger Silkeborg blandt de 15 billigste i Danmark og 9 % billigere end man burde forvente. Også målt på udgifter til decentrale ledere ligger Silkeborg 4 % billigere end man burde forvente.

Målt på udgifter til personale, der løser myndighedsopgaver, ligger Silkeborg derimod 32 % højere end man burde forvente. Det skyldes en politisk prioritering af administrativt personale til at løse opgaver tæt på borgerne.

I de seneste 10 år har Silkeborg ligget blandt de billigste kommuner i Danmark i den årlige statistik, hvor Social- og Indenrigsministeriet opgør og sammenligner kommunernes administrationsudgifter målt pr. indbygger.

Se hele rapporten på Social- og Indenrigsministeriets hjemmeside.

Se den originale nyhed fra Silkeborg Kommune

Læs nyheder fra kommunerne

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top