Robotten MUNI hjælper dig på silkeborg.dk

Robotten MUNI hjælper dig på silkeborg.dk

Bøvler du med at finde ud af, om dit kørekort skal fornyes ved navneskifte? Eller vil du gerne vide, hvad det koster at få fornyet dit pas? Nu bliver det nemmere at finde svarene på silkeborg.dk; her står nemlig en chatbot klar til at hjælpe dig.

Den lille grønne fyr i højre hjørne hedder MUNI og står klar til at hjælpe dig 

Fra 1. september sikrer chatbotten, MUNI, endnu større tilgængelighed til det offentlige. MUNI vil være synlig på 36 kommuners hjemmesider og hjælper dig med spørgsmål, uanset hvor i landet du bor.

Den Digitale Hotline, DDH, står bag udviklingen af chatbotten, som hjælper borgere på tværs af Danmark. Så har du spørgsmål om kørekort, flytning, pas eller lægeskift, kan chatbotten nu give dig hurtigt svar.

– Selv om MUNI går på tværs af kommuner, kan den svare på spørgsmål, som er helt lokale for Silkeborg Kommune om fx vores åbningstider, adresser, priser osv. Hvis chatbotten ikke kender svaret på dit spørgsmål, bliver du tilbudt at tale med en medarbejder over telefonen, fortæller Sofie Dalby Martinussen, teamleder i Kultur- og Borgerserviceafdelingen i Silkeborg Kommune. 


Chatbotten er leveret af IBM Watson og er det største offentlige samarbejdsprojekt inden for chatbots i Danmark

Robotter skaber plads til krævende opgaver

Robotteknologi er dog ikke noget nyt for Silkeborg Kommune, som har flere eksempler på, hvordan robotter letter hverdagen.

– Lige nu har vi 40-45 robotter kørende, som gør arbejdsgange nemmere for vores medarbejderne. Vi har blandt andet lavet robotter, der håndterer ansøgninger, følger op på advis’er og beregner flexløn. Og netop nu sætter vi to robotter igang, der håndterer ansættelsesdokumenter og behandler refusioner, forklarer Nicolai Eisenreich Mortensen, IT-projektleder i Silkeborg Kommune, og understreger, at teknologiens mål altid er at frigive menneskelige ressourcer til mere krævende opgaver.

Se den originale nyhed fra Silkeborg Kommune

Læs nyheder fra kommunerne

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen