Silkeborg Kommunes plejecentre tager cyklerne frem, når vi 7. april fejrer Cykling uden alder. Og du kan være med.
Cykling uden alder fylder 5 år! Den dag i dag er der mere end 400 rickshaws på landets plejecentre.
Vi skal have alle rickshaws ud på fødselsdagen, så hele verden kan se, hvordan de små cykelture i hverdagen giver smil på læben og nye fælles oplevelser.
For at få det til at ske, vil vi opfordre alle, der har lyst til at give vores ældre en sjov dag i det fri at tilmelde sig som frivillig cykelpilot.
For at blive cykelpilot, skal du have en lille træningstime på et af Silkeborg Kommunes plejecentre, så du kan lære rickshaw-cyklen at kende.
Tilmeld dig hurtigst muligt
Vi glæder os til en festlig dag fyldt med smil, vind i håret og masser af godt selskab sammen med de dygtige frivillige cyklister.