Folkemødet i Silkeborg 2019 handler om identitet. Vil du skabe events sammen med mange andre, så kom til samling 5. marts.
Vil du sammen med mange andre ildsjæle sætte fokus på identitet? Hvem er vi, hvem vil vi være og hvordan bliver vi det? Så glæd dig til endnu et involverende møde 5. marts, hvor der bliver konkretiseret idéer til events under folkemødet.
Hvor, hvornår, hvem?
Samlingen holdes 5. marts kl. 16.30-19.00 i CampusHuset, Bindslevs Plads 17, 8600 Silkeborg. Arrangementet er gratis og er for dig, som brænder for en sag, og som gerne vil være med til at udvikle et eller flere events under folkemødet.
Folkemødet afholdes 20.-21. september 2019. Deadline for at tilmelde et event til folkemødet er 15 maj.
Min, din og vores identitet
Temaet identitet skal tænkes bredt og kan være på flere niveauer, fx:
- Silkeborgs identitet som kommune, by, en del af Danmark, en del af verden
- Vores identitet som lokalområde, forening, virksomhed, organisation, fællesskab
- Min identitet som senior, pårørende, ung, frivillig, dement, sundt menneske, medarbejder
Program
16.30 – 16.45 Velkomst v. Samskabelsesrådet
16.45 – 17.35 Workshop 1: Konkretisering af ideer
17.35 – 17.50 Bambus platte og vand
17.50 – 18.45 Workshop 2: Matchmaking og det videre arbejde
18.45 – 19.00 Opsamling og tak for i aften
Tilmelding
Du skal senest torsdag 28. februar tilmelde dig til Samskabelsesrådets sekretær Anne Line Vestergaard på alv@silkeborg.dk eller på 40 24 13 09. Angiv navn, e-mail og telefonnummer.
Det er Samskabelsesrådet, som inviterer til samling. Læs mere om samskabelsesrådet her.
Foto: Oliver Bay, folkemødet 2018