Kom med: Outdoorsjov i Indelukket

I anledning af Huskedagen fredag 21. september – som også er den Internationale Alzheimerdag – inviterer Silkeborg Kommune, Alzheimerforeningen og DGI til en aktiv dag med familien.

Demens kan ramme alle – og der er brug for trygge fællesskaber, som bygger på viden og forståelse. 

Derfor inviterer vi til en dag med bevægelse og aktiviteter for hele familien, når vi slår dørene op for ‘Outdoorsjov i Indelukket’ i anledning af Huskedagen fredag 21. september fra 15.00 – 17.00 i Indelukket i Silkeborg.

– Dagen er tænkt som en mulighed for kvalitetstid med familien, hvor du kan lege, grine og hygge. Og så håber vi selvfølgelig på, at vi også får mulighed for at tale lidt med nogle af de fremmødte om, hvad demens er for en størrelse. Det er nemlig ikke kun en sygdom, der rammer ældre, fortæller Pia Østergaard, udviklingskonsulent for demensområdet Silkeborg Kommune.

Eftermiddagens highlights

Eftermiddagens program er alsidigt – og I kan blandt andet:

  • Prøve en richshawcykel
  • Få sved på panden med naturfitness
  • Afstresse med naturyoga
  • Være med i Huskeløbet; 1 mile i eget tempo
  • Finde dit indre legebarn frem med ‘Aktiv i det fri – sammen om leg’
  • Slå dig løs med minigolf
  • Prøve kræfter med SUP eller en kajaktur på søen 

Du kan købe kaffe og kage hele eftermiddagen. Og så er I selvfølgelig også velkomne til at tage egne madpakker med, hvis sulten skulle melde sig. 

Se den originale nyhed fra Silkeborg Kommune

Læs nyheder fra kommunerne

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top