International gasleverandør med grønt fokus vælger Hårup

Silkeborg Kommune er glade for at byde den internationale virksomhed, Primagaz, velkommen. Virksomheden har netop påbegyndt byggeriet på deres nye grund i Hårup.

Silkeborg Kommune har solgt endnu en bid erhvervsjord – denne gang til Primagaz, der har købt 4.000 m2 jord på Hårup Østervej i Hårup. Her skal der placeres et gasdepot og en mindre administrationsbygning til depotets medarbejdere.

De første spadestik er taget og forventningen er, at virksomheden inden årsskiftet er i drift.

Endnu en grøn profil til Silkeborg

Primagaz er en moderne energivirksomhed, der leverer effektive og miljøvenlige LPG-løsninger til virksomheder og private i hele landet. LPG er et af de reneste fossile brændstoffer og udleder langt mindre CO2 end eksempelvis fyringsolie og kul. Og så er LPG ideelt som supplement til vedvarende energier.

Primagaz hører under hollandske SHV Energy, som er et af verdens førende gasselskaber. SHV Energy opererer i 28 lande, på tværs af tre kontinenter og beskæftiger over 14.000 medarbejdere.

– Vi er selvfølgelig rigtig glade for, at byde endnu en virksomhed velkommen til kommunen. Og så er det jo interessant, at den har en grøn profil. For jeg oplever, at der efterhånden er et mønster i, at den slags virksomheder kigger mod Silkeborg, siger Steen Vindum, borgmester i Silkeborg Kommune.

Processen fra valg af grund til kontraktunderskrivelse og første spadestik har været kort og smidig.

– Vi har været rigtig godt tilfreds med sagsbehandlingen og det forløb, vi har været igennem i forbindelse med etableringen af vores virksomhed i kommunen. Det er gået hurtigt, og det har været en effektiv proces, fortæller Henrik Jensen, Operations Director hos Primagaz, der også er godt tilfreds med det nye depots placering ved motorvejen.

Yderligere information

Steen Vindum, borgmester i Silkeborg Kommune: 89 70 13 01

Henrik Jensen, Operations Director hos Primagaz: 61 96 14 52

Se den originale nyhed fra Silkeborg Kommune

Læs nyheder fra kommunerne

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top