Silkeborg Kommune har gennemført en VVM-screening og afgjort, at en ændring af afvandingsgrøften ‘Kejlstrupgrøft’ ikke er VVM-pligtigt.
Afgørelsen kan påklages frem til og med den 4. marts 2020.
Beskrivelse af sagen
Silkeborg Forsyning ønsker at ændre lidt på forløbet af afvandingsgrøften Kejlstrupgrøft. Det nye forløb anlægges med lidt flere slyngninger og der lægges stenmateriale ud for at sikre mod erosion af brinker.
Silkeborg Kommune har gennemført en VVM-screening og afgjort, at projektet ikke er VVM-pligtigt. Der skal derfor ikke udarbejdes en miljøkonsekvensrapport for projektet.
Klik her for at se afgørelsen (åbner pdf i nyt vindue).
Kontaktoplysninger
Hvis du vil vide mere eller har spørgsmål til afgørelsen, kan du kontakte Anders Aahave på tlf. 8970 2087 eller på mail: aia@silkeborg.dk
Klage
Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, skal det ske til Miljø- og Fødevareklagenævnet. En eventuel klage skal være indgivet til Miljø- og Fødevareklagenævnet senest fire uger efter den er annonceret – det vil sige den 4. marts 2020. Klagevejledning finder du i afgørelsen.