Vi rapporterer utilsigtede hændelser for at forbedre patientsikkerheden og understøtte en sikkerhedskultur, hvor alle lærer af de fejl, der bliver begået.
Blandt andet vores plejepersonale indberetter utilsigtede hændelser, men vi har også brug for din hjælp.
Så har du oplevet, at noget er gået galt i forbindelse med din eller din pårørendes behandling eller pleje?
Hvis du eller dine pårørende har været ude for en utilsigtet hændelse, der har betydet noget for din eller din pårørendes behandling eller pleje, vil vi gerne vide det, så vi kan lære af det og blive endnu bedre.
På Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside kan du se, hvordan du kan rapportere en utilsigtet hændelse. I første omgang bruges de utilsigtede hændelser til læring lokalt, der hvor fejlen er sket. Herefter bliver de anonymiseret brugt til læring i sundhedsvæsenet generelt.
Du kan også se filmen om, hvorfor og hvordan du indberetter utilsigtede hændelser.
I Silkeborg Kommune arbejder vi efter metoden ’I sikre Hænder’, som handler om at arbejde målrettet med at forebygge utilsigtede hændelser. Metoden sikrer, at den store viden om pleje og behandling medarbejderne har, bliver brugt systematisk og konsekvent på tværs af organisationen.