Her må du gå på isen

Her må du gå på isen

Efter den seneste måling fredag er det tilladt at begive sig ud på isen på Schoubyes Sø og dele af Kalgårdsvig. Andre steder er det stadig forbudt.

Medarbejderne i Teknik og Miljøafdelingen måler løbende tykkelsen på isen, og fredag middag nåede isen endelig en tykkelse på 16-18 cm.

Derfor er det nu tilladt at færdes på Shoubyes Sø øst for Silkeborg by og på dele af Kalgårdsvig ved Silkeborg Langsø. Der er sat skilte op, om at isen må betrædes på eget ansvar, og der er lavet afspærringer ved Kalgårdsvig.

Forbudt andre steder

Schoubyes Sø og en del af Kalgårdsvig er de eneste steder i kommunen, hvor det er tilladt at færdes på isen. Det skyldes, at isen hurtigere bliver tyk her end på mange andre søer og vandløb. Alle andre steder er der således stadig forbud om at færdes på isen.

For at forhindre farlige situationer har Silkeborg Kommune ved flere søer opsat skilte, som skal gøre borgerne opmærksomme på, at det er forbudt at færdes på søerne. Det er forbudt at færdes på søerne, medmindre kommunen skilter eller annoncerer andet.

Måler igen mandag

Med weekendens vejr vil isen være tilstrækkeligt tyk til en tur på isen hele weekenden. Vi måler tykkelsen igen mandag.

Læs mere om sikker færdsel på isen på Tryg Fondens hjemmeside.

Se den originale nyhed fra Silkeborg Kommune

Læs nyheder fra kommunerne

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen