Henning Mortensen A/S og Ren Service A/S vinder CSR- og RSV-prisen

Igen i år hylder Silkeborg Kommune virksomheder, som løfter et stort socialt ansvar i kommunen. To lokale virksomheder fik torsdag 10. december overrakt af årets CSR- og RSV-pris. Det sker som led i Silkeborg Kommunes strategi for etablering af socialøkonomiske virksomheder fra 2015-2020

Silkeborg Kommune uddeler CSR- & RSV-prisen til virksomheder, som gør en særlig indsats for at fastholde medarbejdere, ansatte nye, kompetente medarbejdere gennem jobcentret og hjælpe menneske, der i en periode har brug for støtte til igen at blive en del af arbejdsmarkedet.

Henning Mortensen A/S vinder CSR-prisen

Prisen som årets Corporate Social Responsibility-virksomhed gik til Henning Mortensen A/S, som var repræsenteret af direktør og ejer Hans Mortensen.

Silkeborg Kommune uddeler hvert år en CSR-pris for at fremhæve og belønne de virksomheder, der løfter et stort socialt ansvar. CSR-prisen uddeles til en konkret virksomhed i kommunen, som i særlig grad har udvist stor social ansvarlighed, og som har været dygtige til at inkludere borgere, som ellers har haft svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet.

”I år går prisen til en virksomhed, der altid er proaktive og parate til at investere i at udvikle deres medarbejdere, og som desuden er en tæt samarbejdspartner i mange sammenhænge. Stort tillykke med prisen, som er en velfortjent anerkendelse af den forskel, du og dine medarbejdere gør hver dag,” lød det fra formanden for Arbejdsmarkedsudvalget Morten Høgh.

Ren Service A/S er årets socialøkonomiske virksomhed

Årets socialøkonomiske virksomhed er Ren Service A/S, der var repræsenteret af Henry Jeppesen, som er direktør og ejer af virksomheden.

l Silkeborg Kommunes strategi for social økonomi 2020-2025 er ambitionen at skabe bæredygtig vækst, hvor det både handler om den økonomiske bundlinje og den sociale bundlinje. Samt at de socialøkonomiske virksomheder i samarbejde med Silkeborg Kommune går forrest i forhold til social ansvarlighed og bidrager til, at endnu flere borgere får muligheden for at blive en del af arbejdsmarkedet og dermed oplever en øget livskvalitet.

Ren Service A/S har i flere år arbejdet tæt sammen med Silkeborg Kommune med fokus på socialøkonomiske arbejdspladser, og virksomheden blev registreret socialøkonomisk virksomhed i marts 2019.

Stort tillykke til de to vindere, og tak for indsatsen og bidraget til bæredygtig vækst, social ansvarlighed of øget livskvalitet hos flere borgere i Silkeborg Kommune.

Se den originale nyhed fra Silkeborg Kommune

Læs nyheder fra kommunerne

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top