Genforeningssten er blevet restaureret i forbindelse med 100-års jubilæet

I år er det 100 år siden, at Sønderjylland blev genforenet med Danmark. I den anledning har Silkeborg Kommune fået restaureret fem genforeningssten.

I tiden efter genforeningen blev der i nuværende Silkeborg Kommune rejst seks genforeningssten på lokalt initiativ i de mindre byer og sogne.

Stenene blev rejst i Gjern, Kragelund, Sjørslev, Them, Thorning og Vium, og er marksten i forskellige størrelse med forskellige indskrift, der markerer genforeningen.

Renset og malet

Fem af de seks grænsesten er blevet restaureret, så de fremstår pæne i forbindelse med 100-års jubilæet for genforeningen med Sønderjylland. Stenene er blevet renset og opmalet og. skader udbedret.

Stenen i Kragelund blev i 2019 renset og opmalet af frivillige i byen. Det er ikke en genforeningssten i egentlig forstand, men er alligevel omtalt i det første historiske værk om genforeningsmindesmærkerne.

Stenene er fredet

Der findes i Danmark 588 genforeningssten, og i 2018 blev de fredet, så de er beskyttet mod at blive fjernet, flyttet eller ødelagt.

Læs mere

Du kan læse mere om, hvordan genforeningsstenene blev rejst, deres historie og hvad der står på dem i artiklen her fra Silkeborg Arkiv.

Se den originale nyhed fra Silkeborg Kommune

Læs nyheder fra kommunerne

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top