Faunabro nomineret til byggepris

Faunapassagebroen på motorvejen ved dyrhaven på Kejlstruphøjvej (tidl. Kastaniehøjvej) er blandt de smukkeste betonbyggerier i Danmark. Broen er nomineret til en såkaldt ”In-situ”-pris, som betyder, at broen er støbt på stedet.

Faunapassagebroen på motorvejen ved dyrhaven på Kejlstruphøjvej (tidl. Kastaniehøjvej) er blandt de smukkeste betonbyggerier i Danmark. Broen er nomineret til en såkaldt ”In-situ”-pris, som betyder, at broen er støbt på stedet.
”Faunapassagebroen er et fint eksempel på, hvordan en in-situ-støbt betonbro kan udformes, så den både bliver funktionel og elegant tilpasset det omkringliggende landskab” står der i indstillingen fra Fabriksbetonforeningen i Dansk Byggeri, der uddeler prisen.
Borgmester Steen Vindum (V) glæder sig over nomineringen.
”Silkeborg er lige blevet udpeget til at have noget af den mest værdifulde natur i Danmark, og Silkeborgmotorvejen er Danmarks flotteste motorvej. Derfor fortjener faunapassagebroen den flotte nominering. Jeg synes, at det er lykkedes på fornem vis at få bygget en motorvejsbro, der går i et med naturen”, siger borgmesteren.
Det er entreprenørfirmaet Per Aarsleff A/S, der har opført broen i samarbejde med arkitekt på Preben Skaarup Landskab..
Udover broen i Silkeborg er de nominerede: Axel Towers på Axeltorv i København, Kvæsthusmolen på Sankt Annæ Plads i København og Museums- center Blåvand ved Tirpitz-bunkeren i Blåvand.
Prisvinderen afsløres 30. marts ved en prisfest i Dansk Arkitektur Center i København.

Foto venligst udlånt af Dansk Byggeri

Se den originale nyhed fra Silkeborg Kommune

Læs nyheder fra kommunerne

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top