Han stopper i Silkeborg Kommune ved udgangen af december.
Anders Kjærulff har været direktør i Silkeborg Kommune siden 2016, og han har ansvaret for beskæftigelsesområdet, sundheds- og omsorgsområdet samt socialområdet. Han er sekretær for Arbejdsmarkedsudvalget, Sundheds- og Ældreudvalget, Socialudvalget og Ungestrategiudvalget.
– Anders Kjærulff har et stort hjerte, der banker for velfærdsområderne, og han har blandt andet været med til at sætte fokus på betydningen af det nære sundhedsvæsen og samarbejdet mellem kommune, region og de praktiserende læger. Jeg vil gerne takke Anders Kjærulff for hans store indsats i Silkeborg Kommune og ønsker ham held og lykke i det nye job som koncerndirektør i Region Midtjylland, siger kommunaldirektør Lone Lyrskov.
– Vi vil nu se nærmere på, hvilke kompetencer, vi har brug for i organisationen, og hvordan vi løser direktøropgaverne i overgangsfasen.