Det nye projekt ’Fodbold for Hjertet’ sparkes i gang

’Fodbold for Hjertet’ er et nyt projekt, som skal hjælpe kvinder og mænd med hjerte-kar-sygdomme, diabetes og andre livsstilsygdomme til et sundere liv.

Der kommer sved på panden, pulsen stiger, og ikke mindst skal der smil på læben, når Silkeborg Kommune i samarbejde med ØBG Fodbold, DBU og Hjerteforeningen fra tirsdag 13. april sparker gang i det nye projekt ”Fodbold for Hjertet.’

På fodboldbanerne ved ØBG Fodbold i det nordlige Silkeborg kan alle interesserede, der har hjerte-kar-sygdomme og andre livsstilssygdomme eller er i risiko for at få det, få motion, mens de scorer mål og har det sjovt.

Kom og vær med

– Vi håber, at mange dukker op, når vi træner for første gang den 13. april. Der er plads til både den aldrende Messi og den absolutte nybegynder på fodboldbanen, og træneren bliver uddannet til at tage hensyn til målgruppen. Det handler ikke om at være den store boldkunstner, men om at hygge sig, få motion og have det sjovt med gode holdkammerater, siger Kaspar Ginnerup Knudsen, leder af Idræt om dagen i Silkeborg Kommune.

Fodbold er sjov motion og fællesskab

En halv million mennesker i Danmark er ramt af hjerte-kar-sygdomme. Motion kan forebygge og give et længere og bedre liv. Ideen med ’Fodbold for Hjertet’ er, at konceptet ikke kun byder på fysisk og sjov træning, men lige så meget giver energi, sammenhold og fællesskab.

– Det glæder os, at ØBG Fodbold i Silkeborg og den lokale afdeling af Hjerteforeningen har engageret sig i dette motionstilbud, som kan være med til at gøre en forskel for en række borgere med hjerte-kar-sygdomme, diabetes og andre livsstilssygdomme, siger Kaspar Ginnerup Knudsen.

‘Fodbold for Hjertet’ starter tirsdag 13. april i ØBG Silkeborg. Der vil blive taget de gældende forholdsregler mht. Covid19.

 

For mere info kontakt:

Kaspar Ginnerup Knudsen fra Idræt om Dagen, Tlf.: 20281099 eller på mail: kasparginnerup.knudsen@silkeborg.dk 

Formand for ØBG Fodbold Chalotte Bak Larsen på tlf. 50918520 eller mail: chalottebak@gmail.com

Se den originale nyhed fra Silkeborg Kommune

Læs nyheder fra kommunerne

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top