Coronavirus: Status på smittespredning og indsatser torsdag

Coronastatus torsdag 27. august 2020

Smittestatus
Det går desværre fortsat den forkerte vej. I det seneste døgn er fire testet positive for smitte med coronavirus i Silkeborg Kommune. Det er primært unge, som bliver smittet i øjeblikket. De seneste syv dage er 27 nye smittede. Det er to flere end i går. Målt pr. 100.000 indbyggere ligger Silkeborg Kommune på 28,6 nye smittetilfælde den seneste uge. Krisestaben i Silkeborg Kommune følger fortsat situationen nøje, og er tæt kontakt med sundhedsmyndigheder, skoler og ungdomsuddannelserne.

Mobilt testcenter forlænges på Kejlstrupvej til fredag i næste uge
Silkeborg Kommune har aftalt med Region Midtjylland, at det mobile testcenter ved beboerhuset på Kejlstrupvej 51 bliver i Silkeborg også i weekenden og foreløbigt frem til fredag i næste uge. Det betyder, at testcenteret er åbent alle dage 9-16 til og med fredag 4. september 2020. På Kejlstrupvej møder man blot op uden at bestille tid. Husk paraply og varmt tøj, hvis der er kø, da test foregår i et telt udendørs. Se eventuelle ændringer i teststeder og åbningstider på regionens hjemmeside www.rm.dk.

Permanent testcenter på Søholt – Husk at bestille tid
Det permanente testcenter på Søholt (de hvide telte) er åben alle ugens dage mandag-søndag 9-17. Husk at bestille tid på www.coronaprover.dk. Det er gratis at blive testet og svaret kan ses på sundhed.dk indenfor 72 timer. Se aktuelle teststeder og tidspunkter på www.rm.dk.

Hold fast, Silkeborg
Smittekæderne bliver brudt, når vi holder afstand, vasker hænder, spritter af – og isolerer os, hvis vi har symptomer på smitte.

Se den originale nyhed fra Silkeborg Kommune

Læs nyheder fra kommunerne

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top