Coronavirus: 2.500 medarbejdere indgår i nødberedskabet i Silkeborg

Coronavirus: Status på smittespredning og indsatser mandag

Coronastatus mandag 19. oktober 2020

Coronastatus mandag 19. oktober 2020

Antallet af nye smittede falder i Silkeborg

I det seneste døgn er 4 nye smittede med coronavirus i Silkeborg Kommune. Det er tre færre end i går og 11 færre end i lørdags. De seneste syv dage er 66 nye smittede, og målt pr. 100.000 indbyggere har Silkeborg 70 nye smittetilfælde den seneste uge. Det er fortsat over bekymringsgrænsen på 20, som sundhedsmyndighederne holder særligt øje med. Krisestaben følger situationen tæt og er i daglig kontakt med Styrelsen for Patientsikkerhed for at hjælpe med smitteopsporing, så smittekæderne kan blive brudt.

Det er nu, vi skal holde fast, Silkeborg

Antallet af smittede er steget i hele Danmark i september og oktober. Husk derfor:
– Bliv hjemme, hvis du er syg
– Se færre venner og bekendte
– Brug mundbind
Og følg altid de fem generelle råd:
– Vask dine hænder ofte eller brug håndsprit
– Host eller nys i dit ærme
– Undgå håndtryk, kindkys og kram – begræns den fysiske kontakt
– Vær opmærksom på rengøring
– Hold afstand og bed andre om at tage hensyn

Hvor står vi, Silkeborg?

Antallet af smittede er i september og oktober steget i hele Danmark. I Silkeborg toppede smitten foreløbigt lørdag med 80 nye smittede den seneste uge. Målt pr. 100.000 indbyggere svarer det til 85 smittede den seneste uge. Dermed er Silkeborg blandt de flere end 75 ud af 98 kommuner i Danmark, som i øjeblikket har en smitte over bekymringsgrænsen på 20 pr. 100.000 indbyggere. Siden coronapandamien brød ud er 491 silkeborgensere blevet testet positive med smitte fra coronavirus.

Flere smittede i efteråret – og flere restriktioner

Sundhedsmyndighederne har forventet, at smitten vil stige i efteråret, hvor vejret bliver koldere, udendørsaktiviteterne bliver færre og folk opholder sig mere indendørs. På grund af den høje smitte indførte regeringen og Sundhedsmyndighederne nye restriktioner og anbefalinger 18. og 25. september 2020, og de er foreløbigt forlænget oktober ud. Det betyder blandt andet at restauranter, caféer og barer skal lukke kl. 22, og stående kunder skal bære mundbind, forsamlingsforbuddet er sænket til 50 (bortset fra visse arrangement, hvor deltagerne fortrinsvis sidder ned), og offentlige og private virksomheder opfordres til at lade så mange medarbejdere som muligt arbejde hjemmefra i det omfang opgaverne tillader det.

Hvad gør vi i Silkeborg?

Silkeborg Kommune har aflyst en lang række aktiviteter og møder, og flere end 1.000 medarbejdere arbejder i øjeblikket helt eller delvist hjemmefra med en opfordring om at aflyse alle ikke-nødvendige interne og eksterne møder og arrangementer og i stedet bruge videomøder. Alle plejecentre, sociale institutioner, dagplejen, daginstitutioner, skoler er meget opmærksomme på risikoen for smitte og at få stoppet eventuelle smittekæder hurtigt og effektivt. Der er indført restriktioner ved brug af kommunens haller og foreninger er blevet opfordret til at tage forholdsregler for at reducere smitterisikoen. Silkeborg Kommune stiller desuden isolationsboliger til rådighed, hvis smittede personer ikke har mulighed for at isolere sig selv i eget hjem. Silkeborg Kommunes krisestab er dagligt i kontakt med Styrelsen for Patientsikkerhed og følger løbende op på de råd og anbefalinger, som sundhedsmyndighederne giver for at begrænse spredningen af smitte.

 

Se den originale nyhed fra Silkeborg Kommune

Læs nyheder fra kommunerne

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen