Coronasmitte og vaccinestatus mandag

Coronasmitte og vaccinestatus mandag 29. marts 2021

 

 

 

 

Smittekort og grafer over smitteprocent og aldersfordeling af smittede bringes hver mandag.

Coronasmitte og vaccinestatus mandag 29. marts 2021

 

Smittestatus i Silkeborg

Samfundet er på vej til at genåbne. Pas fortsat på jer selv og hinanden. Hold afstand, bliv testet og gå i isolation, hvis du har symptomer. Hold fast, Silkeborg.
6 (+2) er testet positive det seneste døgn. (+/- i forhold til tallet i går)
0,23 % (0,02) er testet positive ud af 14.421 testede den seneste uge.
33 (+3) er testet positive den seneste uge.
35 (+3) pr. 100.000 indbyggere er testet positive den seneste uge.
2.495 i alt er testet positive siden pandemiens udbrud. Tallene indeholder kun PCR-test.
Krisestaben følger situationen tæt og er i daglig kontakt med Styrelsen for Patientsikkerhed for at hjælpe med smitteopsporing, så smittekæderne kan blive brudt.

Vaccinestatus i Silkeborg

11.125 (11,6 %) af Silkeborgs borgere har fået 1. vaccination
6.095 (6,4 %) er færdigvaccinerede.
691.650 (11,8 %) danskere har fået 1. vaccination.
367.547 (6,3 %) er færdigvaccinerede.

Vaccinationskalenderen er opdateret

Se den opdaterede vaccinationskalender på Sundhedsstyrelsens hjemmeside. Når det bliver din tur, får du tilbud om vaccination med brev i e-boks eller fysisk post.

Vaccinationstider i påsken: De 75-79-årige er inviteret

I denne uge får de første 75-79-årige (vaccinationsgruppe 8) invitation og kan booke tid til vaccination. I Silkeborg vil der være vaccinationstider både skærtorsdag og langfredag. De ældste borgere i gruppe 9 (65-74-årige) begynder at få invitation til vaccination om en uges tid. Har du en mor, far, onkel eller tante i målgruppen, så hjælp dem med at holde øje med invitationen i e-boks eller fysisk brev, hjælp med at booke tid og hjælp med transporten til vaccinationscenteret. Vær tålmodig og prøv igen senere, hvis alle tider er taget. Der frigives løbende tider i takt med, at vaccinerne kommer til landet. Har du brug for tryghed og følgeskab til vaccination? Så kan Røde Kors hjælpe. Ring på 35 29 96 60 hverdage kl. 10-14 eller tilmeld dig på www.rødekors.dk/parat. Silkeborg Kommune vil på et senere følge op over for de ældre i gruppen, som endnu ikke har booket en tid til vaccination, dels for at informere om muligheden for vaccination, dels for at høre, om der er brug for hjælp til vaccination.

Nyd påsken – og hold coronasmitten fra døren

Selvom stadig flere bliver vaccinerede, skal vi stadig passe på: Ryk udenfor, se så få som muligt, hold afstand og bliv testet, når det giver mening. Nyd påsken og pas godt på jer selv og hinanden. Se åbningstider i testcentrene nedenfor.

Overblik: Hurtigtestcentrenes åbningstider i påskedagene

Silkeborg: Sydbyhallerne alle påskedage kl. 8-20.
Skærtorsdag 1. april 2021: Kl. 11.00-16.00 i Gjern og Them.
Langfredag 2. april 2021: Kl. 11.00-16.00 i Kjellerup og Ans.
Påskesøndag 4. april 2021: Kl. 11.00-16.00 i Kjellerup.
2. påskedag mandag 5. april 2021: Kl. 09.00-19.00 i Alderslyst, Kjellerup og Gjern.

Alle øvrige dage gælder de normale åbningstider:
Silkeborg
: Sydbyhallerne. Alle dage 8-20.
Alderslyst: Beboerhuset, Kejlstrupvej 51. Mandag til fredag kl. 14-19, lørdag og søndag kl. 11-16. Midlertidigt testcenter til og med 11. april 2021.
Kjellerup: Fuglemosen. Mandag, onsdag og fredag kl. 14-19, søndag kl. 11-16.
Them: Toftebjerg Medborgerhus. Tirsdag og torsdag kl. 14-19 og lørdag kl. 11-16.
Ans: Ans selskabslokaler. Tirsdag og fredag kl. 14-19.
Gjern: Sognehuset. Mandag og torsdag kl. 14-19.
Kragelund: Hallen. Onsdag kl. 14-19.
Bliver du testet positiv for smitte med en hurtigtest (vatpind i næsen) bør du efterfølgende få en mere sikker PCR-test (vatpind i halsen):
Silkeborg: Bestil tid på www.coronaprover.dk. Testcenter Silkeborg, Søholt Idrætspark, Ansvej 102 i Silkeborg by. Du får svar efter ca. 24 timer på sundhed.dk, MinSundhed-appen eller MinLæge-appen.
Pas på jer selv og hinanden. Hold afstand, bliv testet og gå i isolation, hvis du har symptomer. 

Se alle dine coronatest i dit coronapas

Nu kan du se alle dine coronatest på sundhed.dk og i MinSundhed-appen. Du kan både se hurtigtest og PCR-test, herunder også, hvis du er blevet testet på en skole. MinSundhed-appen fungerer som et simpelt coronapas. Testsvarene kan du bruge som dokumentation, hvor det er nødvendigt, fx når du skal klippes efter påske. Coronapasset skal vise, om vi er færdigvaccinerede, har overstået infektion eller er blevet testet negativ for smitte indenfor 72 timer (både PCR- og hurtigtest). Børn under 15 år vil være undtaget. Fysisk dokumentation kan også bruges som coronapas.

Overblik: Hvad viser din coronatest?

Det er velkendt at en hurtigtest (som tages i næseborene) i nogle tilfælde kan give et falsk positivt resultat for smitte. Fordelen ved en hurtigtest er, at den kan give personer uden symptomer et meget hurtigt svar på, om de muligvis kan være smittede. Den mere præcise PCR-test (som tages i halsen) kan be- eller afkræfte mistanken (svar efter ca. 24 timer). Under genoplukningen af samfundet er hurtigtest en god løsning til løbende at screene befolkningen for at reducere smitten. Her er, hvad din coronatest viser:
Negativ PCR-test (taget i halsen): Du er ikke smittet.
Positiv PCR-test: Du er smittet. Gå i selvisolation, så du ikke smitter andre.
Negativ hurtigtest (taget i næseborene): Du er ikke smittet, men har du symptomer, bør du tage den mere sikre PCR-test.
Positiv hurtigtest: Du er måske smittet. Få mistanken be- eller afkræftet med den mere sikre PCR-test. Mens du venter på resultatet: Gå i selvisolation, så du ikke smitter andre, hvis du er smittet.

Overblik: Sådan tester vi for smitte i Danmark

For at pandemien ikke løber løbsk, mens vi langsomt genåbner samfundet, er hyppig test med til at reducere smitten. Sådan ser teststrategien ud lige nu i Danmark:
Fintmasket net af faste teststeder: Alle borgere har let adgang til hurtigtest i nærområdet i et af de mange nye hurtigtestcentre. I Silkeborg findes testcentrene i Silkeborg by, Kjellerup, Them, Ans, Gjern og Kragelund. Se åbningstider nedenfor. Det er Falck, som driver testcentrene på vegne af Region Midtjylland. I Silkeborg by kan vi desuden få en PCR-test i regionens Testcenter Silkeborg.
Lokale test: Kommunen står for lokale test. På skolerne tilbydes alle medarbejdere og elever over 12 år en hurtigtest to gange om ugen. På ældreområdet tilbydes alle medarbejdere en PCR-test to gange om ugen. Test på ældreområdet udfases, så vaccineret personale ikke længere behøver regelmæssig test, hvis mere end 80 % af beboerne på et plejecenter er færdigvaccinerede og ingen beboere har symptomer på smitte.
Mobile test: Ved lokale smitteudbrud kan kommunen hos Region Midtjylland rekvirere en af Falcks mobile testbiler til hurtigtest i en bydel, et boligområde, i en institution eller på en arbejdsplads. 

Overblik: Hvor længe skal vi blive ved med at blive testet?

Testindsatsen i Danmark ventes at gennemløbe tre faser:
Fase 1: For at undgå smittespredning under den gradvise genåbning af samfundet tilbydes befolkningen massiv test med både PCR- og hurtigtest.
Fase 2: Når en større del af befolkningen er vaccineret og sommeren får smitten til at falde, bliver testindsatsen nedskalleret. Test vil blive målrettet efter behov og til grupper, der ikke er vaccinerede.
Fase 3: Fra ud på efteråret ventes test primært at blive brugt i epidemiovervågningen til blandt andet at vurdere nye mutationer og smittespredning. Det vil blandt andet være randomiserede stikprøver i befolkningen med henblik på overvågning, som også støttes af fx test af spildevand og andre metoder.

Se genåbningsplanen (fra 23. marts 2021)

Se vacinationskalender (opdateres løbende)

Info om coronasmitte og restriktioner

Hvordan bliver jeg testet? Hvilke restriktioner gælder? Hvad gør jeg, hvis jeg ikke har mulighed for at isolere mig. Hvordan forebygger jeg smitte. Hvad er symptomerne? Hvad gør jeg, hvis jeg er testet positiv eller er nær kontakt til en smittet? Hvor downloader jeg smittestop-appen? Hvor finder jeg informationer på andre sprog? Få overblik på Silkeborg Kommunes hjemmeside om coronasmitte.

Info om vaccination

Vær tålmodig. Du skal nok få brev om vaccination, når det er din tur. Få overblik på Silkeborg Kommunes hjemmeside om vaccination: Hvornår får du besked om vaccination (vaccinationskalender)? Har du brug for hjælp til kørsel til vaccination? Hvordan kan du hjælpe familiens ældre med vaccination?

 

 

Se den originale nyhed fra Silkeborg Kommune

Læs nyheder fra kommunerne

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top