Silkeborg kommune inviterer sammen med 11 andre østjyske kommuner netop nu alle iværksættere til at række ud efter et helt særligt mentorforløb og muligheden for at vinde 50.000 kroner. Det sker som led i det fælles østjyske forløb, Iværksætterprisen, som de 12 østjyske kommuner i Business Region Aarhus står bag.
Alle iværksættere fra Østjylland kan lægge billet ind på at være med. 50 iværksættervirksomheder kommer gennem nåleøjet og får adgang til et målrettet mentorforløb. De 50 iværksættere kommer til at lære hinanden at kende på tværs og får et forløb, hvor de både møder kreative vanebrydere og får metoder og redskaber til at udvikle deres virksomheder og kundernes oplevelser af deres produkter.
De 12 østjyske kommuner er: Viborg, Randers, Silkeborg, Favrskov, Norddjurs, Syddjurs, Skanderborg, Samsø, Odder, Horsens, Hedensted og Aarhus.
Iværksættere kan byde ind på forløbet gennem hjemmesiden businessregionaarhus.dk/events/ivaerksaetterprisen