100 kilometer veje og stier får ny asfalt

Vejnettet i Silkeborg Kommune får et løft, når kommunen i den kommende tid ruller ny asfalt ud på omkring 100 kilometer veje og stier.

Bilister, cyklister og gående kan glæde sig til bedre veje og stier, når Silkeborg Kommune lægger ny asfalt på veje og stier flere steder i hele kommunen.

Nogle strækninger får den velkendte sorte asfalt, mens andre får en såkaldt overfladebehandling, hvor man først sprøjter et bindemiddel ud på vejen og derefter lægger mindre granitskærver på.

Mens arbejdet står på, kan de strækninger, der arbejdes på, være spærret eller delvist spærret. Asfaltarbejde er meget afhængig af vejret. Derfor kan der ske ændringer i tidsplanerne.

Huller i vejen bliver repareret
Sideløbende med asfaltarbejdet reparerer kommunen også huller i vejen, der udgør en fare for trafikken. Støder man på huller i vejen, kan man give besked via app’en ”Giv et praj” eller via kommunens hjemmeside.

Her kommer vi rundt med asfaltmaskinerne
Asfaltmaskinerne har allerede været i gang i Kjellerup og Hvam, hvor der er lagt ny asfalt på flere veje og parkeringspladser. Desuden har den nyanlagte del af Banestien fået asfalt, og stykket fra Lemming Brovej til Odinsvej har også fået nyt asfalt.

29. juni – 4. juli spærres Søndre Ringvej fra Frederiksberggade til Vestergade
Søndre Ringvej spærres for trafik i nord og sydgående retning på stykket mellem Frederiksberggade og Vestergade i hele perioden. Bilister kan derfor ikke benytte vejen, mens arbejdet står på.

Krydset Søndre Ringvej, Gjessøvej og Vestre Allé holdes åbent, så det er muligt at komme ind til byen den vej – med undtagelse af kortere perioder, hvor vi skal arbejde på selve krydset.

Der vil hele tiden være adgang for både gående og cyklister, da der ikke skal arbejdes på henholdsvis fortov eller cykelsti.

Vi holder adgangene til Vestre og Østre Søbad åbne under byggeriet, så du fortsat kan tage en dukkert, hvis vejret tillader det.

4. -10. juli lægges asfalt på Horsensvej fra Frederiksberggade til Østre Søbad
Når vi er færdige på Søndre Ringvej, fortsætter vi på Horsensvej fra rundkørslen ved Frederiksberggade til Østre Søbad samt i Vesterparken.

Der bliver opsat midlertidigt lyssignal på strækningen, så bilister fortsat kan komme frem, men der må påregnes ekstra ventetid, mens arbejdet står på.

Se hvor vi kommer rundt med maskinerne efter sommerferien.

Se den originale nyhed fra Silkeborg Kommune

Læs nyheder fra kommunerne

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top